Jorden forberedes til næste sæson.

Vi har nu høstet ca. 10% af vores afgrøder og den jord som nu ligger bar, skal forberedes til næste dyrkningssæson. Vi forbereder jorden, ved at så efterafgrøder.

Efter høsten bliver jorden harvet og eventuelle ujævnheder bliver afrettet, så der er et godt såbed, hvor Kaj kan komme til med den - efterhånden - gamle Amazone-såmaskine. Afhængig af årstiden sår vi forskellige planter som efterafgrøde. I denne uge har Kaj sået en blanding af græs, rødkløver, fodervikke og olieræddike. Når vi senere hen på efteråret vil fx rug blive en væsentlig del af så-blandingen.

Efterafgrøden har flere funktioner. Vi undgår at jorden bliver udvasket for næringsstoffer, faktisk kan flere af planterne - bl.a. fodervikke - optage kvælstof gennem bladene og gemme det i jorden. En anden vigtig ting, som en efterafgrøde bidrager til, er at få løsnet jorden. Planternes rødder går meget dybt i jorden, nogle kan gå 2-3 m ned og de tusindvis af kilometer rødder er med til at forbedre jordstrukturen.

Blød landing

Endelig har vi fået lidt tørvejr, så vi kan få taget vores skalotteløg op og kørt dem i tørreriet

For 2 uger siden var løggene klar til at blive frilagt - det betyder at de bliver taget op ad jorden, men bliver liggende på marken for at solen kan tørre dem. Det med at "ligge og tørre" gik nu så som så, da vi stort set har haft regn hver eneste dag siden da. Hvis de bliver liggende for længe på marken, kan vi riskikere at de bliver dårlige, så det var i sidste øjeblik at solen besluttede at skinne 2 dage i træk. De 2 dages solskin gjorde, at løggene blev så tørre, at vi kunne høste dem.

Ved at bygge vores gulerods-optager lidt om kan den også bruges til at tage løg op med. Så snart løggene er komme i kasser bliver de kørt ind i vores tørreri, som Chris styrer. Uden tørreriet kunne vi ikke håndtere de mange tons løg som vi høster hvert år. Når løggene så er blevet tørrer bliver de renset for jord og småsten og bliver så lagt i kasserne, sammen med mange andre gode sager.

På billedet kan man se Andris har taget "sin" hovedpude med på arbejde for at skalotteløggene, skal få den blideste mulige behandling under høstarbejdet.

Majroer

Majroen er en gammelkendt nordisk roe, som findes i forskellige farvevarianter. Den 1.august er den dato hvor vi såer vores majroer her på Billeslund, men hvorfor hedder den så egentlig majroe ? Det skyldes, at den også kan såes meget tidlig på året, hvilket gør at de kan være høstklar allerede i starten af maj - hvilket må have været skønt for datidens jordbrugere.

Majroer trives godt i et vådt og køligt klima, så vi forventer en overordentlig god høst i år!! Med en væksttid på ca. 50 dag, vil vi høste majroer fra starten af oktober og indtil frosten sætter ind.

Det største problem, ved dyrkning af majroer, er insektangreb. Her ved sensommertid er der rigtig mange insekter, som er på jagt efter værtsplanter til deres larver og her står majroer højt på ønskelisten. Fluerne lægger deres æg omkring de nyspirede planter og når æggene klækkes kravler larverne ind i majroerne og laver stor skade på dem.

For at undgå insketangreb ligger vi fiberdug ud over majroe-marken. Det er et stort arbejde, som kun kan gøres manuelt. Det er bare helt nødvendig for at kunne høste flotte majroer til efteråret. Fiberdugen er også med til at holde på jordtemperaturen, så hvis der skulle komme tidlig froste, beskytter dugen planterne - fiberdugen bliver genbrugt flere gange, indtil den er mør og gennemhullet.