Biodiversiteten - artsrigdomen er højere i det økologiske landbrug end i det konventionelle. Det er ikke noget vi behøver at komme med lange forklaring på, for at overbevise folk om. Det er dog, med enkle midler, mulig at få meget mere liv og artsrigdom også på en økologisk bedrift. Det kan også gøres uden at det behøver, at gå ud over produktionen og indtjeningen.
I landbruget er der en gammel tradition for, at få opdyrket så meget som mulig af den jord man har til rådighed. Dette medfører ofte at landmanden bikser og bøvle med at pløje eller så en smal stribe, en stejl skråning eller en fugtig lavning. Hvis man begynder at regne på timeforbrug og brændstof for at opdyrke "den sidste meter" og oveni ligger de maskinskader, som det ofte ender med, at man får lavet sådanne steder, var det bedre at lade være.
Opgives et stykke jord til korndyrkning, ligges hovedet i blød for at finde ud af, hvad det så kan bruges til. Ofte ender det med en tvivlsom beplantning af grantræer, hybenroser eller andre indslæbte planter, som vi så alle sammen kommer til at betale for, at få fjernet som "invasive arter" efter en år-række.
Vælger man derimod at lade arealet ligge til naturlig fremspiring, får man en natur som er til gavn for de naturlig hjemhørende arter her i landet. Godt nok vil der komme kraftig vækst af kvælstof-hungrende planter de første år fx kvikgræs og brændenælder, men efterhånden som jorden genvinder sin balance, vil der komme flere og flere plante-arter. Dette giver igen flere og flere forskellige insekter, flere og flere forskellige krybdyr og små pattedyr osv.
Vi har i Europa givet landbruget støtte til at producere føde-varer igennem de seneste par generationer. Nu dyrker vi så mange fødevarer, at vi nu økonomisk støttet i tusindvis af hektar med energi-afgrøder. Måske var det på tide at vi støttede naturen på samme måde.
Mange vil sikkert mene, at vi skal producere flest mulige fødevarer, så længe der er folk som sulter. Fakta er jo bare at det er økonomi, som så at sige "driver værket". Så længe det er mere økonomisk fordelagtig at hælde billigt produceret hvede igennem svin eller brænde det af som biobrændsel, kommer det ikke de fattigste i denne verden tilgode - desværre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar