Porre-høst inden frosten sætter ind.

Igen i år ser det ud til at vi får en lang frost-periode først på vinteren. Det samme havde vi jo i 2009 og 2010. Ud fra de kolde vintre, har vi gjort os nogle erfaringer med hensyn til porrer.
Vi har derfor valgt at opbygge et lager af porrer, så vi også kan levere porrer til vores kasser når jorden fryser til. Vores høstmaskine ligger porrerne ned i kasserne, hvilket normalt ikke er noget problem. Men nu hvor de skal på lager, sker der ting og sager med denne fantastiske plante.
Når porrerne er høstet og de finder ud af at de ligger ned, sker der noget besynderligt. Planterne forsøger at rette sig op - de er programeret til at have toppen opad. Når man så ligger nede i en kasse sammen med 1.000 andre porrer, kan man jo ikke få toppen op. Den energi som porren bruger i sit forsøg på at få toppen op, bliver omdannet til varme. Dette sætter en naturlig kompostering igang, som vi bestemt ikke er interesseret i - derfor skal porrerne op og stå.
Når porrerne bliver rejst op i kasserne, tror de stadig at de står ude på marken og venter på forår. Derfor skal vi have alle porrerne rejst op så de kan holde sig friske og sprøde.

Jeg syntes det er fantastisk som naturen er indrettet. Ved at spille sammen med porrernes natur, kan vi med en så enkelt ting, som at rejse porrerne op, gøre en forskel mellem succes og fiasko.

Julebrygget

Her er lige en video på madbio om julebrygget.

Øl er øl, og når det så er sagt er der lige noget ganske særligt ved vores julebryg.

Krydringen er nemlig et kapitel for sig, som skal ske med stor varsomhed. Den skal både smage og alligevel er det antydningen skusnt, den må ikke stritte og alligevel skal den skal ha' karakter. Ellers kan det jo være lige meget. Og i andre krydrede drikke skabes der normalt et modspil af en kraftig sødme som i glögg med sukker rosiner osv. Her er øllet anderledes, da det alene er maltens restsødme og en relativt lav alkoholprocent, der skal klare sig overfor krydderierne. Og omvendt.

Krydringen læner sig op af en tradition som rækker meget langt tilbage i tiden. Vores billeder af 'heksebrygget' er en oplevelse af, at der blev hældt hvad som helst i bryggegryden. Det gjorde der nok ikke, men ingen tvivl om at der har været brugt masser af urter i hele bryggeprocessen og også i det færdige øl. Det har været meget almindeligt 'i gamle dage' at varme øllet med noget i der gjorde det 'stærkere' og mere kraftfuldt. Ja i miiddelalderen drak man 'pestøl' der har været stærkt krydret og en nødvendighed for at afsværge sig den frygtede død.

Og med krydderiernes indtog på den folkelige scene har der været tale om en revolution i smagsoplevelse. Dyre sager fra fjerne egne men med stor virkning. også i munden. Deraf glöggens oprindelse, det varme krydrede øl. Siden skulle det blive finere at drikke vin og så har vi hele balladen nemlig at vi har fortrængt øllets absolutte førerstilling i vores drikkekultur. Så i år skal vi lege med varm øl til julemarkedet på Krogerup i den kommende weekend den 1. og 2. december..

 
Hilsen ølnissen
Per Kølster, Aarstiderne A/S, Krogerup Avlsgaard, Krogerupvej 3C, 3050 Humlebæk, Denmark.

Et budskab fra biernes verden

Vinteren nærmer sig. Roen sænker sig over landskabet. Det er tid til eftertanker.

En lille historie, som kan virke betydningsløs i det buldrende mediebillede, falder mig i hu. En bi-historie kunne man fristes til at sige. Nemlig den der for nogle uger siden fik en kort omtale i diverse medier, og som handlede om at den danske humlebi er truet. Det er måske ikke den helt store nyhed i sig selv, da det er velkendt langt uden for biologernes rækker, at den danske natur har hoste. Det nye i historien var, at der var fundet en tæt sammenhæng mellem biernes død og landbrugets anvendelse af pesticider.

Nu er det jo så blot en af de mange anledninger til at læne sig lidt roligt tilbage her i efterårskøligheden og tænke: ”se hvad jeg sagde”. Lidt selvtilfreds. Som god økolog har vi samvittigheden i orden. Eller hvad?

Nej, det mener jeg ikke vi har. Blandt andet fordi der ligger en klar forpligtelse i vores rækker til at være dem, der går forrest med at skabe fremtidens landbrug. Vi kan ikke hvile på nogen laurbær. Vi skal fortælle - ikke alene det glade budskab om, at der er løsninger. Vi skal også turde ta’ bladet fra munden og tale ”Roma midt imod”.

Blandt økologer har det været god tone at gå forrest med eksemplets magt siden organisationen Økologisk Jordbrug blev dannet tilbage i 1981. Den positive historie. Vi overlod den kritiske røst til miljøorganisationerne, for at bevare en god tone internt i forhold til landbrugets organisationer og kollegaerne, og for at være konstruktiv fremfor kritisk.

Men det indebærer den risiko, at vi fremstår ikke alene tandløst men også uden det bid og vid, der er nødvendigt for at forbrugerne kan få øje på hvor vigtig deres økologiske kasse eller indkøbskurv er.

Biernes nærdød er sådan en anledning. Og vil du læse mere om sagen, så kan du hoppe over på min blog her. God fornøjelse!

 

 Her den berømte fruesko, som kun findes ganske et enkelt sted i landet i Rold Storskov, og som er helt afhængig af insekt-bestøvning for at formere sig. Og som man med lidt held kan se gennem et hegn, hvis man ellers kan finde det. Hvad pesticider heldigvis ikke har formået lykkedes for en tyv i maj d.å., nemlig at stjæle et stort antal af disse enestående planter. Vi skulle nødig ende med kun at kunne opleve humlebien bag et hegn...

Du kan også more dig over denne lille engelske animation om bier fra the Soil Association

 

Hilsen

Per Kølster

Brygger og landmand i Aarstiderne