Den ene afgrøde må lade livet for at føde livet, mens en ny afgrøde stadig står klar til at afløse. I dag er det de alleraller-første-nyeste-fingeropgravede-jordduftende-sommerfriskeste gulerødder, der bliver høstet. Samtidig kører brænderen og svider ukrudtet af, så en ny afgrøde, bønnerne, kan sås i morgen og give ny glæde i sensommeren. Sådan er sæsonen i Gartneriet, evig afslutning og begyndelse i marken - efterfulgt af en ny begyndelse som fødevare i kassen. Den næste begyndelse som mad i køkkenet og en ny begyndelse som smags- og næringsstof i organismen, hvis skæbnen ikke lige bliver madspild i affaldsbøtten. Men selv der kan der blive en ny begyndelse, hvis den kære grønsag komposteres og bliver til ny næring for nye afgrøder, og den stadige cyklus, som er vores egentlige skæbne gentages og gentages i nye varianter - God tur! i Cyklen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar