Troværdigheden på prøve

Rækken af historier, som har miskrediteret landbruget gennem de sidste årtier, er desværre lang. Alt fra dyremishandling, giftimport, svinekød til muslimer osv. Skandalerne har det til fælles at de handler om menneskers grådighed, om en dybt problematisk moral og om kriminalitet. 

I den aktuelle historie med ulovlig import af gødningsstoffer og pesticider er baggrunden den simple, at samfundet har vedtaget regler, der begrænser landmændenes ret til at anvende stofferne, fordi de skader vores fælles goder (vand, jord, luft, biosfæren). Landmændenes selvtægt kan kun forklares med en absolut fravær af forståelse for de regler der brydes. For ’svage’ sjæle er det for stor en fristelse, når de kan købes lige uden for landets grænser. 

Her ligger der et regulært problem, som vi alle må forholde os til. Nemlig det at vi lever i en kultur, som på sin egen helt besynderlige måde konstant presses til at sætte begrænsninger op overfor det som videnskaben, industrien og verdenshandlen tilbyder af løsninger. Men fordi noget er muligt, er det jo ikke det samme som, at det er ønskeligt. 

Set med vores økologiske briller har vi frivilligt valgt at underlægge os et endnu mere skrapt regelsæt, hvor vi slet ikke anvender kunstgødning og pesticider. Vi har således valgt at skabe en parallel kultur, hvor vi selv sætter standarder, der er langt mere skrappe og progressive end flertallets almene kultur. Vi kan således vaske hænder og være forargede over skandalen, og blot endnu engang henvise til, at såfremt hele landbruget var økologisk, så var vi kommet et meget større skridt i retning af at undgå disse kedelige historier. 

Det er landmandens tilvalg at blive økolog, ligesom det er kundens. Økologien bygger på frivillighed. Det er vores fordel og det er den væsentligste årsag til at vi og ø-mærket fortsat nyder en meget høj troværdighed. Desværre så smitter skandalerne alligevel af på os. Den generelle utryghed ved vores fødevarer og skandalehistorierne undergraver den generelle tillid til hele fødevarebranchen. Og det er ikke usædvanligt at blive mødt med mistænksomhed:  ’De snyder nok alle sammen’. Det er en meget bekvem undskyldning for at lægge ansvaret fra sig.
Dertil er der kun at sige at mennesker i almindelighed faktisk er til at stole på, og at den økologiske branche er det i særdeleshed. Når det så er sagt, så er det afgørende konstant at arbejde med at madsystemet er gennemskueligt, og har en så personlig en karakter som muligt. Det er nemlig vanskeligt at snyde den man skal se i øjnene! 

Hvordan klarer en dot.com forretning så at håndtere denne moral? Meget specifikt er vi det ansvarlige led mellem kunden og producenten. Vi kender vores producenter, de har navne og ansigter, vi besøger dem, vi støtter dem og holder på dem. Og vi lytter til vores kunder, når de ringer eller skriver. Og så åbner vi vores døre mest muligt, for at vi kan opleve hinanden. Hvis der er andet og mere vi skal gøre, så sig til.

Per Kølster
den 5. juni, 2012