onsdag den 29. august 2012

Mens vi venter på høstmarkedet


Gården summer af aktiviteter op til weekenden hvor det går løs. her er det en tur i havren for at meje kornet. Det skal bruges til at binde neg og kranse. Havren er den kornart der sidst modner. Byggen er sikkert i hus og afventer sæsonens maltning og ølbrygning.

Høsten er egentlig en meget lang periode. Det afhænger alt sammen af hvad der høstes. Græs høstes flere gang om året til foder mens kornet høstes i august. Bærrenes måned er især juli mens frugten strækker sig over hele eftersommeren og efteråret. Højdepunktet er dog kornet. Kornet er det vi grundlæggende er opfostret af i vores verdensdel. Brødet er vores basismad. Men landets store kornarealer skyldes også at vi gerne anvender det til at fodder især til grise og til fjerkræ. med andre ord, så kan vi sgatens se for os at kornets rolle bliver mindre til fordel for alt det spændende 'grønne' som vi også kan og skal leve af især i takt med at vi forstår, at vi får både et bedre helbred og en bedre klode med en ernæring hvor den animalske del af maden spiller en mindre rolle.


Et eventyr..

Men kornet er kommet for at blive uanset al landsens profeterier om palæomad og Atkinsonkure. Kornet har sikret vores eksistens og vores civilisations udvikling siden bondestenalderens fødsel for mere end 10000 år siden. Og så lige en lille finte: At mennesket overhovedet fik den tanke at dyrke korn er nærmest et mysterium. i hine tider manglede der på ingen måder mad og vildt. De levede glimrende af deres palæomad gjorde de. Og de flyttede med maden som nomader. Korn var ikke noget der indgik i kosten. det groede vildt og spredt. Hvordan kunne de så finde på at lade dette frie liv erstattes af den fastboende og ridikofyldte tilværelse som bønder?

Jo det skyldtes såmænd et fænomen, som også er kommet for at blive, nemlig vores dybe trang til fest og vores evne itl at lade os forføre af moden. Ad tilfældighedens kringlede veje sad der nogle nørdede stenalder-einsteinere og eksperimenterede med den rus, der kommer af at lave en gæret drik af spirende vilde kornfrø. Den milde rus og kornets sødme har været uimodståelig, og alle skulle opleve 'det nye'. Og med moden kom forståelsen af at dette kunne sættes i system med agerdrykningen. og vupti. Vi blev bønder. og først herefter kom brødet og fornuften og meget andet, som er det der kendetegner vores civilisation. Takket være øllet.


Halmen køres ind.

Kom og se det hele til høstmarkedet i den kommende weekend.

hilsen og på gensyn mejemanden Per Kølster