fredag den 9. december 2011

Rodfrugt-opbevaring



Vi har nogle af vores rodfrugter liggende ude på marken under halm og plastic - i en kule. Opbevaring af rodfrugter på denne måde er en meget gammel praksis. Plastikken er godt nok noget "nymodens" materiale, før i tiden brugte man kun halm og jord.



Her ser vi ned i vores kule med rødbeder, hvor de ligger og venter på at blive brugt. Med den temeratur vi har lige nu, er det ikke for at beskytte mod frosten, men snarere for at rødbederne ikke tørrer ud. Så opbevaring i en kule har mere end en funktion. Halm isolere rigtig godt mod kulde og omvendt kan halmen også beskytte mod stær solvarme, som vi forhåbentlig får i starten af marts. Ud over at styre temperaturen, er halm - kombineret med plastik - også god til at styre luft-fugtigheden. Bliver det for fugtig i kulen, vil rodfrugter begynde at spire, eller endnu værre begynde at rådne. Hvis det derimod bliver for tørt, bliver de udtørrede og triste.



Sidste år var det -15 grader om natten på denne årstid og rodfrugterne klarede sig fint. I år med noget mildere temperaturer ligger de også godt i deres "ældgamle" vinterskjul.

mandag den 5. december 2011

Det er grønt derude.



Her i december måned, er vores grøntsagsproduktion - her på Aarstidernes gård "Billeslund" - stort set begrænset til rodfrugt, fx gulerødder, pastinakker og rødbeder & så porrer. Der er dog noget som gror stille og roligt på lune vinterdage, men som først skal høstet i det tidlige forår - nemlig Vinter-portulak.



Vinter-portulakken er sået omkring den 1. september og efter såningen har vi dækket bedet med klar plastik, som hviler på metalbuer. Vinter-portulak klarer sig bedst igennem en normal dansk vinter. De seneste 2 hårde vintre har ikke været noget, som portulakken har været vild med. Får vi derimod en mild vinter, kan vi høster sprød og frisk portulak i slutningen af marts.



Vinter-portulak er ikke en afgrøde, som fylder ret meget arealmæssigt her hos os. Til gengæld er det god mental vitamin-optankning, at gå en tur ud på en vinterkold mark og kigge ned til portulakken. Neden i plastik-tunnelerne, står den friske grønne portulak og minder en om længere dage med solskin, mens kulden og mørket hersker her og nu.



fredag den 18. november 2011

Høst-ringen er sluttet



Vi har for nylig høstet sæsonens første jordskokker. vi kan jo ikke sige "årets første jordskokker" da de jo blev høstet i marts måned, men vækst-sæsonen 2011 har nu givet os de første jordskokker.


Vejret har drillet rigtig meget i år, for mange af vores afgrøder - blot ikke jordskokkerne. Jordskokker elsker vand og man kan rolig sige at de har fået opfyldt deres behov for vand i denne sæson. Høstresultatet har heller ikke skuffet - vi har fået store, sunde jordskokke-knolde op, som fortæller om optimale vækstbetingelser. Jordskokker er på mange måder en underlig plante. Den bliver op til 3 meter høj og hiver man en plante op af jorden i september, bliver man skuffet - der er stort set ikke knolde på endnu. Knoldene begynder først at vokse sig store i oktober måned. Først når de kæmpestore planter begynder at visne over jorden, bliver alt "energien" ført ned til rødderne, som så kvitterer ved at vokse sig store og velsmagende.


På billedet er Ivan ved at høste knoldene, efter at vi har slået toppene af med vores brakpudser. Oppe i høstvognen står der 3 medarbejder, som sortere sten og plantedele fra.

fredag den 4. november 2011

Gulerødderne vinter-sikres



Gulerødderne på Billeslund, er i den forgangne uge, blevet pakket ind til vinter. Gulerødder kan ikke tåle frost og det er derfor vigtig, at vi får dem godt beskyttet inden den - måske - hårde vinter kommer.



Vi dækker gulerødderne med et tykt lag økologisk halm, det er et lag på omkring 70 cm. Efterhånden vil regn og blæst gøre sit til, at halmen synker lidt sammen og kun fylder omkring 30 cm i højden. Halm har den gode egenskab, at det ligger sig som et tæppe over gulerødderne, med masser af stillestående luft imellem. Det som isolerer mod frosten, er egentlig den stillestående luft.



I år har vi også dækket pastinakker og persillerødder, så vi også kan levere dem hele vinteren, uanset hvor meget frost vi får. På billedet er Mindaugas og Frank ude for at se om halmen er lagt godt nok på, men der er ikke noget at komme efter!

fredag den 28. oktober 2011

Rødbede-tid



Her på Aarstidernes gård - Billelsund - er vi i fuld gang med at høste vores rødbeder. Da vi har haft lidt nattefrost, den seneste uges tid, haster det faktisk med at få dem høstet. Den maskine vi bruger til at høste rødbeder med, trækker rødbederne op i toppen. Når der kommer frost, falder toppen ret hurtig sammen, derfor skal vi have dem høstet, så længe der endu er en top at hive i.


Vi har 3 forskellige typer af rødbeder - rød rund, rød aflang & stribede rund - som dyrknings-mæssig dog er ens. Når vi skal have lagt dem lagt i kule, er det derimod vigtig at skille de forskellige type, fra hinanden, så det ikke ender med rødbede-mix.


Opbevaring af rodfrugt i en "kule" er en ældgammel metode til at sikre sig, at man har friske madvarer gennem hele vinteren. Først lægger vi et net hen over rødbederne, for at halmen ikke skal drysse ned i rødbederne. Halmen bliver lagt på som isolering mod frost og til sidst lægger vi et lag plastic hen over halmen for at det ikke skal blive vådt. Tørt halm isolere godt, hvorimod vådt halm, stort set ingen isoleringsevne har. Man kender det sikkert selv, hvis man prøver at tage en varm bageplade ud af oven med en våd grydelap - det går bare ikke.


På billedet er Kestutis ved at forke halm ned til Elina, Audra og Olesja - de sørger for at det bliver lagt i et jævnt lag - så vi er klar til den kommende isvinter !

fredag den 21. oktober 2011

Levende porrer



Vi har valgt at opbygge et lager af porrer, så vi også kan levere porrer til Aarstidernes kasser når jorden fryser til. Vores høstmaskine ligger porrerne ned i kasserne, hvilket normalt ikke er noget problem. Men nu hvor de skal på lager, sker der ting og sager med denne fantastiske plante.



Når porrerne er høstet og de finder ud af at de ligger ned, sker der noget besynderligt. Planterne forsøger at rette sig op - de er programmeret til at have toppen opad. Når man så ligger nede i en kasse sammen med 1.000 andre porrer, kan man jo ikke få toppen op. Den energi som planterne bruger, i forsøget på at få toppen op, bliver omdannet til varme. Dette sætter en naturlig kompostering i gang, som vi bestemt ikke er interesseret i - derfor skal porrerne op og stå.



Når porrerne bliver rejst op i kasserne tror de stadig at de står ude på marken og venter på forår. Derfor skal vi have alle porrerne rejst op for at de kan holde sig friske og sprøde.



Jeg syntes det er fantastisk som naturen er indrettet. Ved at spille sammen med porrernes natur, kan vi med en så enkelt ting, som at rejse porrerne op, gøre forskellen mellem succes og fiasko.

fredag den 14. oktober 2011

Persille-rødderne klar til kasserne



I denne uge har vi høstet de første persillerødder til Aarstidernes kasser. Det er lidt senere end normalt, hvilket vi tilskriver den våde og solfattige sensommer. Persillerødder elsker nemlig varme og masser af sol.



Persillerødder kræver i det hele taget en del omsorg og pleje. Frøene skal såes ret sent om foråret, fordi persillerødder kræver en høj jord-temperatur før de spirer. Når de så først er spiret og brudt igennem jorden, står de lang tid som meget små planter. De gror i det hele taget meget langsomt og langt hen på sommeren, går vi og grubler over, om de egentlig kommer igang i år. De gør de jo selvfølgelig, og i september/oktober er de klar til at blive høstet.



Persillerødder skal vi høste hele vinteren, men da de ikke tåler frost, skal de dækkes med et tykt lag halm. Hvis man kigger nøje efter på billedet kan man lige ane de "big-baller" med halm, som står for enden af marken. Der skal bruges 8 "big-baller" til hvert bed, for at de kan holde varmen.



fredag den 7. oktober 2011

Årets sidste salat høstes



I disse dage er vi ved at høste årets sidste salat her på Billeslund. De første blev høstet i starten af maj måned, så vores salat-sæson strækker sig over 5½ måned. For at kunne have så lang en sæson, er der noget ekstra arbejde, som skal gøres.



Sensommeren og efteråret 2011 har været våd og solfattig. De betingelser har gjort jorden våd og planterne har vokset langsomt. For at kompensere for dette, har vi dækket planterne med fiberdug. Fiberdug gør, at der opstår et lunere og vindstille klima omkring planterne, hvilket så gør at planterne trives bedre og gror godt. Fiberdug kan også være med til at redde salat-planterne fra nattefrost. Ofte kommer der lidt nattefrost her i starten af oktober, men fiberdugen holder på jordvarmen og kan beskytte planterne, selv om der er 2-3 graders frost "udenfor".



Når vi dækker salaten med fiberdug, beskytter vi samtidig planterne, fra at blive ædt af hjortevildt. Især rådyrene er meget glade for salat og har dyrene først fundet dem, kommer de tilbage og æder nat efter nat. Ikke nok med det, men de er oven i købet kræsne for de æder kun det midterste af hver salat og går så videre til den næste - de ved hvad der er godt !

fredag den 30. september 2011

Endelig kartoffel-tid




Så skete det endelig, det som vi har ventet på, i snart en evighed - solen skinner, det er vindstille og temperaturen er over 20 grader. Man går og bliver helt sommerglad, nu hvor man egentlig havde indstillet sig på efterår.


En gammelt landmands-talemåde siger at "Kartofler skal høstes i skjorteærmer" og det er der ihvertfald to gode grunde til. For det første, kan kartoflerne ikke opbevares på lager, hvis de er fugtige eller direkte våde - de vil simpelthen begynde at rådne. Anden gode grund til at høste kartofler i godt vejr, er at en varm kartoffel tåler flere stød/slag end en kold kartoffel. Så når man høster i varmt vejr, få kartoflerne færrer skader og kan nemmere holde sig, end hvis man høstede i koldt vejr.


De kartofler vi høster nu bliver kørt i et koldt og mørkt lager-rum, hvor vi kan opbevare dem hele efteråret og vinteren med.


En tredje god grund til at høste i godt vejr er selvfølgelig at det er meget mere behagelig at arbejde i. På billedet er Algirds og Mindaugas i hvert fald godt tilpas med høstresultatet og vejret.




fredag den 23. september 2011

Majshøst i regnvejr.




Vi er nu nået til slutningen af denne sæsons majshøst. På et normalt år høster vi et godt stykke ind i oktober måned, men med det usædvanlige solfattige vejr, vi har haft denne sommer, er det som skrevet ved at være slut allerede nu.


Majs elsker solskin og da vi ligger på nordgrænsene af dyrknings-zonen for majs, kan en kølig sensommer være afgørende for dyrknings-succesen eller nærmere mangel på samme. Til gengæld har vi jo fået masser af regn, hvilket majsene egentlig også godt kan lide. Så de majskolber - der har nået at modne - har været rigtig flotte og saftige. Så en opfølgning på sæsonen må være, at den har givet perfekte majs-kolber - men den har været for kort.


Vi klamrer os dog stadig til det "halmstrå" som kunne give os en solrig og tør slutning på setember og starten af oktober - det er sket før!! Hvis det sker kan der sagtens komme endnu flere majskolber i kasserne.


På billedet er høstholdet ude for at høste majskolber på en typisk september-dag 2011. Det er hårdt arbejde at knække majskolberne af planterne og det gør det bestemt ikke nemmere, hvis jorden er gennemblødt af regn.

torsdag den 15. september 2011

Moderkærlighed





Forleden dag havde vi besøg af Molly Jahn fra USA her på Billeslund. Hvem er hun så - jo hun er såmænd den ene af "forældrene" til den græskar-sort, der hedder "carnival" og som er i kasserne næste uge.



Molly Jahn har gennem mange års arbejde udvalgt og krydset forskellige græskar-sorter, for at udvikle en ny græskar-type. På et tidspunkt møder hun en anden "græskarfreak" som også har arbejdet med udvikling af nye græskar. De to krydser deres "børn" og på den måde opstår carnival græskar.



Carnival er en velsmagende og flot udseende græskar, som desuden er meget velegnet til at vokse i et køligt og relativt solfattigt land som Danmark. Netop i år har Carnival græskaret vist sin styrke i forhold til mange andre græskartyper. Vi kan nemlig konstatere, at selv om det har været en solfattig sommer, har carnival givet mange flotte græskar, som bliver høstet netop i disse dage.



På Billedet er det Audra som viser et grønt carnival græskar - carnival giver græskar i alle mulige nuancer af gul, grøn & orange.

fredag den 2. september 2011

Formidling af økologisk dyrkning



Her på Billeslund har vi den store fornøjelse, at der er mange, som gerne vil vises rundt på vores landbrug. I år har vi haft en del rundvisninger med deltagere, som kommer fra vidt forskellige steder på jorden. Det har været fra så forskellige lande som Sydafrika, USA, Zimbabwe, Lithauen og Ghana. Der er vidt forskellige indfaldsvinkler, men fællesnævneren for alle er interessen og muligheden for økologisk dyrkning.


For flere af deltagerne fra de afrikanske lande giver det fornyet håb, at se et økologisk landbrug, som giver et godt udbytte. De har ofte små landbrug, som kan komme ind i en gældsspiral, hvis de bliver afhængige af kemikalier og kunstgødning. For dem er det tydligvis en lettelse at se, at man sagtens kan dyrke jorden økologisk og få et godt udbytte - ved at fortsætte deres nuværende dyrkningsform.


For os er det meget lærerigt at høre om hvilke bekymringer og glæder, man har ved landbruget i andre dele af verden - fx blev jeg her i sommeren spurgt om "Do you have many problems with snakes". Det har vi jo så ikke, men spørgsmålet viser bare at vi har vidt forskellige problemer at slås med.

fredag den 26. august 2011

Jorden forberedes til næste sæson.



Vi har nu høstet ca. 10% af vores afgrøder og den jord som nu ligger bar, skal forberedes til næste dyrkningssæson. Vi forbereder jorden, ved at så efterafgrøder.



Efter høsten bliver jorden harvet og eventuelle ujævnheder bliver afrettet, så der er et godt såbed, hvor Kaj kan komme til med den - efterhånden - gamle Amazone-såmaskine. Afhængig af årstiden sår vi forskellige planter som efterafgrøde. I denne uge har Kaj sået en blanding af græs, rødkløver, fodervikke og olieræddike. Når vi senere hen på efteråret vil fx rug blive en væsentlig del af så-blandingen.



Efterafgrøden har flere funktioner. Vi undgår at jorden bliver udvasket for næringsstoffer, faktisk kan flere af planterne - bl.a. fodervikke - optage kvælstof gennem bladene og gemme det i jorden. En anden vigtig ting, som en efterafgrøde bidrager til, er at få løsnet jorden. Planternes rødder går meget dybt i jorden, nogle kan gå 2-3 m ned og de tusindvis af kilometer rødder er med til at forbedre jordstrukturen.

torsdag den 18. august 2011

Blød landing



Endelig har vi fået lidt tørvejr, så vi kan få taget vores skalotteløg op og kørt dem i tørreriet

For 2 uger siden var løggene klar til at blive frilagt - det betyder at de bliver taget op ad jorden, men bliver liggende på marken for at solen kan tørre dem. Det med at "ligge og tørre" gik nu så som så, da vi stort set har haft regn hver eneste dag siden da. Hvis de bliver liggende for længe på marken, kan vi riskikere at de bliver dårlige, så det var i sidste øjeblik at solen besluttede at skinne 2 dage i træk. De 2 dages solskin gjorde, at løggene blev så tørre, at vi kunne høste dem.


Ved at bygge vores gulerods-optager lidt om kan den også bruges til at tage løg op med. Så snart løggene er komme i kasser bliver de kørt ind i vores tørreri, som Chris styrer. Uden tørreriet kunne vi ikke håndtere de mange tons løg som vi høster hvert år. Når løggene så er blevet tørrer bliver de renset for jord og småsten og bliver så lagt i kasserne, sammen med mange andre gode sager.


På billedet kan man se Andris har taget "sin" hovedpude med på arbejde for at skalotteløggene, skal få den blideste mulige behandling under høstarbejdet.

torsdag den 11. august 2011

Majroer



Majroen er en gammelkendt nordisk roe, som findes i forskellige farvevarianter. Den 1.august er den dato hvor vi såer vores majroer her på Billeslund, men hvorfor hedder den så egentlig majroe ? Det skyldes, at den også kan såes meget tidlig på året, hvilket gør at de kan være høstklar allerede i starten af maj - hvilket må have været skønt for datidens jordbrugere.

Majroer trives godt i et vådt og køligt klima, så vi forventer en overordentlig god høst i år!! Med en væksttid på ca. 50 dag, vil vi høste majroer fra starten af oktober og indtil frosten sætter ind.

Det største problem, ved dyrkning af majroer, er insektangreb. Her ved sensommertid er der rigtig mange insekter, som er på jagt efter værtsplanter til deres larver og her står majroer højt på ønskelisten. Fluerne lægger deres æg omkring de nyspirede planter og når æggene klækkes kravler larverne ind i majroerne og laver stor skade på dem.


For at undgå insketangreb ligger vi fiberdug ud over majroe-marken. Det er et stort arbejde, som kun kan gøres manuelt. Det er bare helt nødvendig for at kunne høste flotte majroer til efteråret. Fiberdugen er også med til at holde på jordtemperaturen, så hvis der skulle komme tidlig froste, beskytter dugen planterne - fiberdugen bliver genbrugt flere gange, indtil den er mør og gennemhullet.

fredag den 22. juli 2011

Grønne bønner i lange baner.




Et gammelt ordsprog siger "De dovneste bønder har de bedste bønner". Her henvises til det faktum, at bønne-planter gerne vil have lidt ukrudt omkring sig, både fordi de gerne vil have noget at støtte sig op ad men også fordi de gerne vil stå lidt i læ.



Vores bønner må nu klare sig uden ukrudt, til gengæld står de på en mark omkranset af træer, som kan give dem det læ de behøver og hos os er de nødt til at støtte sig op ad hinanden. Det ser nu også ud til, at de trives fint, og i dag høster vi årets første bønner.



Bønnerne er en sort som hedder "masai" og de er sået den 29.april. Bønner kan ikke lide at have det for koldt, så efter de er blevet sået, bliver stykket dækket med fiberdug, som kan holde jordtemperaturen oppe. Ellers kræver bønner ikke meget arbejde, blot sørger vi for at holde stykket nogenlunde fri for ukrudt. Er der for meget ukrudt bliver det meget vanskelig at høste bønnerne - vi høster bønnerne med maskine.



I år har vi sået 3 forskellige bønne-sorter - masai, poweron & verdigon. Ved at så 3 sorter skulle vi have bønner som er velegnet til at høste først på sæsonen, midt på sæsonen og sidst på sæsonen - så hvis alt går vel, kan vi levere bønner fra nu af og helt hen til efterårsferien - velbekomme!








torsdag den 14. juli 2011

Håndlugning



Perioden fra midten af maj til midten af juli er højsæson for lugning. Lugning er en af de få arbejdsopgaver, som endnu ikke kan klares af maskiner. Vi kan radrense og børsterense mellem rækkerne af grøntsager, men når vi skal luge i rækkerne er det kun håndkraft der duer.

Vi har 2 lugevogne, som man kan ligge i og luge mens vognen langsom triller hen over marken. Det er en behagelig forbedring af det ellers meget hårde arbejde, hvor man traditionelt kravler eller arbejder foroverbøjet. Når solen skinner og det ikke blæser, er der dog også nogle af vores folk, som vælger at luge på gammeldags maner - for at få noget sol på kroppen samtidig!



De mest "lugekrævende" afgrøder er gulerødder, persillerødder, pastinakker og rødbeder. Især persillerødder er vanskelige, da de er meget langsomvoksende og derfor nemt kan blive overhalet af ukrudtet. Sker dette vil ukrudtet tage alt den næring der er i jorden og vi får ingen persillerødder. Derfor er lugning forudsætningen for at kunne dyrke gode grøntsager.

fredag den 1. juli 2011

frilands-squash



I dag høster vi det, som vi godt tør kalde, årets første danske squash på friland.



Frøene er lagt i jorden den 6.maj, hvorefter vi har sat stålbuer over og lagt plastic hen over buerne, for at beskytte mod kulde og blæst. Plasticen holder også på fugten, så under de betingelser spirer frøene lynhurtig og efter ca. en måned fjerner vi plasticen, for at squash-planten får mere plads at gro på. Squash-planten er meget livskraftig og kan klare sig selv, så der er ikke noget der hedder lugning eller hakning.



Når de første blomster er sprunget ud går der ca. 14 dage og de første squash kan høstes. Vi høster dem på samme måde, som vi høster salat. Dvs. vi kører forsigtig hen over bedene og squasen bliver lagt op på et transportbånd, som kører dem ind i høstvognen, hvor de bliver lagt i kasser - 25 i hver.



Vi plukker squash 5 dage om ugen. Hvis der går for lang tid mellem hver plukning bliver de for store - de vokser meget hurtig! Hver plante kan give ca. 40 squash, hvilket jeg selv syntes er ret utrolig. Vores squash kommer i kasserne fra på mandag af.

torsdag den 23. juni 2011

Jordbær-høst



Vi har nu overstået den første uges høst af vores jordbær her på Aarstidernes gård. Det er første år vi dyrker jordbær, så der har været nogle ting der skulle tilpasses, men nu kører det.


Vi høster jordbær i 350 gram bakker og i 500 gram bakker. For at adskille de 2 produkter, høster vi 350 g i en plastbakke og 500 g i en kartonbakke - så er det meget nemmere for høstfolkene og vi undgår at lave fejl. Det er nemlig høstfolkene der pakker jordbærene, så ingen andre rører ved bærrene fra de er høstede til de kommer ud til kunden.

Traditionel er jordbær blevet høstet ved at man går gennem rækkerne med rumpen i vejret og plukker. Det er et hårdt arbejde der giver ømme rygge, men der bliver også trådt mange uhøstede jordbær i stykker. Vi høster jordbærene fra vores lugevogne - dvs. at man ligger ned på vognen, som bliver trukket af en traktor. Traktoren triller så ganske langsom fremad og man plukker jordbærrene efterhånden som man kommer frem til dem - det er ret genialt, hvis vi selv skal sige det.


Kvaliteten af bærrene er rigtig god. Vi har været heldige at få sol og regn i de rigtige mængder mens bærrene modner. Mængden er desværre lidt under middel fordi vi havde frost mens jordbærrene blomstrede - det kan de ikke tåle og giver så ingen jordbær. Man kan jo - som bekendt - ikke få det hele, så vi er faktisk godt tilfreds med årets jordbær her på Billeslund.

torsdag den 16. juni 2011

Kompost




På vores gård i Sønderjylland arbejder vi temmelig meget med kompost. Som økologisk landbrug er vi interesseret i at bevare jordens gode, naturlige egnskaber for at kunne avle flotte grøntsager år efter år. En af måderne er udbringning af kompost.

Vi laver mange hundrede tons kompost om året, som bliver lavet på basis af halm, komøg, græs & grøntsagsaffald. Komposten bliver lagt i lange strimler ude på marken, hvor vi så blander de forskellige materialer sammen. For at lave en perfekt kompost skal vi regne med at vende materialet omkring 20 gange. Når vi vender komposten, sænker vi også temperaturen i stakkene, så komposten ikke brænder sammen og mister værdifulde egneskaber.



Den kompost vi laver er ikke for at give gødning til jorden. Vores kompost er et jordforbedrings-middel som gør at jorden blver bedre til at holde på den naturlige gødning, nemmere kan bevare vandet i jorden og giver en rigere mikro-liv i jorden. Dette giver stærkere grøntsager, som ikke er så modtagelige for sygdomme. Med et faglig udtryk siger man - vi forbedre jordens "krummestruktur".



Netop i disse dage vender vi komposten en gang daglig. På billedet er det Algirds som er ved at vende komposten og som det fremgår af billedet dannes der meget varme i sådan en stak kompost.

fredag den 10. juni 2011

Porre plantning















Fra midten af maj til starten af juli planter vi porrer en gang om ugen her på vores gård. Første proces i plantningsarbejdet er at få lavet huller til planterne. Vi har en maskine - som sættes bag på traktoren - der har 3 spyd som bliver trykket i jorden og laver hullerne. Traktoren kører så bare stille og rolig hen over marken og laver huller med 15 cm afstand. Når hullerne er lavet kommer selve plantningen. Plantningen foregår fra vores lugevogn, hvor der kan ligge 9 personer og sætte de små porreplanter i hullerne - altså 9 rækker porrer i 1 arbejdsgang.

Når porrerne er plantet kommer der endnu en vigtig detalje, for at de skal komme godt i gang. Vi har selv konstrueret en maskine som kan monteres på en traktor og så sprøjte vand ned i hullerne. Det er en meget vigtig proces, som gør at jorden "pakker" godt sammen omkring de nye planter, så rødderne hurtig kan vokse ud i jorden. Samtidig får de også noget livgivende vand lige fra starten af deres voksenliv, som ikke kan undervurderes.



På Billedet er det Vladimirs, som er i gang med at sprøjte vand ned på de nyplantede porrer. Foran på traktoren hænger vandtanken, som skal fyldes nogle gange, før dagens 100.000 porrer har fået vand nok !

mandag den 30. maj 2011

Nu kører vi næsten lige på Billeslund - 2




Vi er stadig i indkørings-fasen af vores gps-sytem. Jonas er blevet oplæret af det hollandske firma og skal lære os andre det.

Vi løber hele tiden ind i tekniske og praktiske problemer, fx er kabinen på traktoren noget klein når to fuldvoksne gartnere skal være der samtidig. Kaj og Jonas tager det heldigvis med godt humør.

Som det fremgår af billederne har den som har lavet bedene fået gpsén til at virke, men derimod skal såmaskinen hvis lige have en ekstra satelit at køre efter.


Jesper


























ynglefugle i markerne




Nogle fugle er helt vilde med at yngle i marker som er i omdrift. Dvs. at markerne starter med at være bar jord om foråret og så langsomt gror til.




Her på Aarstidernes gård - Billeslund - har vi fx Vibe, Strandskade og Lille Præstekrave. Fuglene hører egentlig hjemme langs kyster, fjorde og floder, men har tilpasset sig de dyrkede arealer.
Viben har igennem de seneste 100 år været landmandens tro følgesvend, mens de 2 andre er kommet til senere. På billedet kan man se en Lille Præstekrave som er ved at lægge sig på sine 4 æg - billedet er taget på 4 m afstand bagud af en traktor.

Fuglene er vilde med vores grøntsagsmarker, fordi vi har meget bar jord gennem foråret og forsommeren. Disse fugle vil nemlig gerne have et godt overblik og kan ikke lide når vegetationen bliver for høj.








Jesper Leegaard - Billeslund/Aarstiderne

torsdag den 14. april 2011

Nu kører vi lige i vores traktor

Vi er netop nu i disse dage ved at få installeret GPS på nogle af vores traktorer og maskiner.

Dette er noget, vi har været ønsket længe og vi glæder os til at komme i gang med at bruge det.

Med sådan en GPS, så kan vi nu køre lige i vores traktor. Noget vi ikke har kunnet før :-)
Samtidig kan vi ramme rækkerne med 2 cm. nøjagtighed - mod før 10-12 cm .

Den nye GPS kan hjælpe os på flere måder bl.a. vil vi kunne spare lugearbejde, da maskinerne nu vil kunne fjerne ukrudt endnu tættere på planterne end tidligere.
Vi vil også komme til at spare brændstof og mange andre ting. Det er meget smart og vi er landbrug nr. 2 som sætter systemet i gang.


Lige nu sidder Rüüt (hollænder !) i sin kommandovogn og forsøger at få systemet op og køre. Vi håber så småt, at vi kan begynde at bruge det i næste uge.

Med præcsison og forårshilsner

Jesper Leegaard.

mandag den 28. marts 2011

Sikkert tegn på vår - på kinderne og i kasserne

I denne uge er vi begyndt at høste feldsalat. Feldsalat bliver også kaldt vårsalat og ikke uden grund. Feldsalat vokser ved meget lave temperaturer og er ganske særlig, fordi den tåler frost. Det vil sige, at hvis der kommer en periode med frost, stopper den med at gro og når så temperaturen igen stiger, gror den bare videre. Vores feldsalat er sået i oktober 2010 og har så groet i små ryk siden da. Nu er de blevet så store, at de skal høstes. Selve høsten foregår ved håndkraft, ved hjælp af nogle specielle ”skovle” som gør at vi kan løsne planten uden af få for meget sand med. Når de er høstet bliver de bragt ind i vores vaskeri, hvor de kommer i et boblebad, der løsner det sidste sand fra planterne.
Høsten af vores feldsalat er altid en skøn oplevelse. Selv om det nok kan være blæsende og småkoldt, er det også tydelig at mærke, at vinteren er slut for denne gang. Efter en dag i marken her i marts måned, kan det ses at solen har fået magt – feldsalat-høst giver farve til de vinterblege kinder.
Feldsalaten finder du i flere af vores kasser i denne uge.


torsdag den 17. marts 2011

Tænk at have sin helt egen traktor!

Vi har fået nye hestekræfter her på Billeslund – helt nøjagtig 150 af dem – så vi er klar til forårssåningen.

Hestekræfterne ligger gemt i motoren på vores nye Massey Ferguson traktor, som blev kørt af ladvognen i går. Traktoren er ikke fabriksny, dens motor har arbejdet i omkring 500 timer, hvilket dog ikke er meget for en traktor.

Den nye traktor skal afløse vores John Deere traktor, som har været på gården i omkring 20 år og som har arbejdet i 15.000 timer. Den har kørt sommer og vinter, og i høsttiden dag og nat her på Billeslund. Den trænger efterhånden til en afløser.

Efter at vi har haft John Deere traktoren i så mange år og vi efterhånden kender den rigtig godt, er der mange ting at sætte sig ind i når man får en ny traktor.

I dag er Kaj ved at pløje den mark, som vi skal plante salat i. Inden han gik i gang med at pløje måtte han lige kaste et blik på manualen, for at finde ud af de mange forskellige finesser den nye traktor har.

Der er jo sket en del med både teknik og komfort i de 20 år, der er gået siden vi købte John Deere, og så er det jo også rart at finde ud af hvordan radioen virker!!

Jesper Leegaard

torsdag den 3. marts 2011

Den sidste gulerod – i denne omgang

Her på Billeslund har vi høstet de sidste gulerødder i denne sæson. Det var i tirsdags at vi tog de sidste op af jorden i blæsevejr og 3 minus grader – brrr.

Denne høstsæson har været præget af meget regn i efteråret og så den hårde frost i december. Når det regner meget er det en udfordring at køre i marken med traktoren, uden at den synker ned og sætter sig fast i den bløde jord – det kan godt gøre en lang arbejdsdag endnu længere. Frosten er derimod et problem for gulerødderne, så vi har dem dækket til af et tykt lag halm. Inden vi kan høste, skal vi derfor have fjernet det halm, der beskytter gulerødderne mod frosten. Det skal helst gå lidt stærkt. Umiddelbart efter at halmen er fjernet skal gulerødderne høstes, så jorden omkring dem ikke når at fryse og umuliggør høstarbejdet og desuden risikere at skade gulerødderne.

Det er altid en lidt blandet følelse at være færdig med at høste en afgrøde. Man er glad, fordi man fik høstet alt det man har passet og plejet hele vækstsæsonen, men også lidt trist over at det nu er slut for i år. Nu venter vi bare på forår, så vi kan så næste års gulerødder – de første frø skal gerne i jorden inden udgangen af marts måned.

fredag den 18. februar 2011

Vårsalaten kigger frem under sneen

Vårsalat danner små fine grønne bladrosetter og er årets første salat. I begyndelsen af oktober sidste år, har vi sået den vårsalat, som vi høster her i det tidlige forår.

Allerede i løbet af det sene efterår er vårsalaten spiret frem og blevet et par centimeter høj, men når temperaturen falder og dagene bliver korte går væksten i står.
Til marts når så vejret bliver mildere og dagene igen bliver længere gror vårsalaten

lige så stille videre. Vårsalaten er speciel bl.a. fordi den kan tåle frost. Andre salater tåler overhovedet ingen frost og går ud omgående.

Denne vinter startede tidligt med snedække fra slutningen af november og til starten af januar. Vårsalaten har dog ikke taget skade og står flot grøn, nu hvor sneen er smeltet væk. Men det varer lidt endnu, før den begynder at gro igen. Vi høster vårsalaten ved håndkraft, så snart den tager fart i det tidlige forår.

Det er årets første grøntsag klar til høst – et slags forvarsel om at den ”rigtige” sæson snart starter.

Jesper Leegaard

torsdag den 10. februar 2011

Onsdags morgenkaffe

Her på Billeslund er vi folk fra Letland, Lithauen, Danmark og en enkelt hollænder. 
Det giver rigtig mange gode oplevelser, og vi får en masse viden fra andre kulturer - til stor gavn for både arbejdsliv og privat.
 

Det giver nu engang også et socialt løft, at mødes på et lidt uformelt plan, hvor snakken ofte også bare går om løst og fast.
At vi er mange forskellige mennesker, kan dog også være en udfordring for kommunikationen. Det kan være svært at komme ned i detaljer, når man taler sammen på dansk skole-engelsk og lettisk skole-engelsk.

For at imødekomme den udfordring mødes vi hver onsdag morgen over kaffe og rundstykker.
Hver især fortæller vi så om, hvilke udfordringer vi har mødt i den forgangne uge.
På den måde får vi ofte grebet fat i problemerne, inden de vokser sig store, fx hvis man oplever at en høstvogn eller traktor begynder at sige mærkelige lyde, så kan vi få den repareret inden den går helt i stykker.
For alle er det rart at have medindflydelse på sin arbejdsplads og se, at de forslag til forbedringer der kommer op, bliver til virkelighed. For eksempel har vi fået lavet en top-moderne lugevogn på baggrund af onsdagsdialogen.

Jesper Leegaard

torsdag den 27. januar 2011

Jordskokker

Det er midvinter og jordskokkerne er i højsæson.

Vi høster de første jordskokker i slutningen af november og de sidste hen i marts måned.

Jordskokker kan blive meget høje – op til 3 meter – og vi lader dem stå med toppen på så længe som mulig, så de kan give så meget kraft som mulig tilbage til knoldene i jorden. 

Inden vi høster, skal vi derfor først en tur ud i marken med vores brakpudser, som er rigtig god til at slå toppen af jordskokkerne.
Det er nødvendigt for at vi kan komme til med høstmaskinen.  Først på sæsonen er toppen stadig blød og saftspændt og det kan være svært at få den slået af.
Nu hvor vi er i januar måned og har haft masser af frost er toppen hård og tør, og derfor splintrer den nærmest som glas når maskinen tager fat.

På billedet er det Mindaugas som er i gang med at slå toppen af, så vi kan komme i gang med at høste jordskokkerne.

Jesper Leegaard

Så er der hul igennem

Efter næsten 2 måneder med frost har vi nu endelig fået tøvejr.
Selvom der har været plusgrader i de seneste fem dage, er der stadig frost nede i jorden. På de våde marker er jorden kun tøet op i de øverste 15 centimeter, men på de helt tørre sandjorde er frosten næsten helt væk.

En lokal entreprenør har fortalt os, at jorden har været frossen i 80 centimeters dybde!  Men tøvejret har givet os muligheden for at få høstet pastinakker.

Vi prøvede at høste i går, men da var de nederste fem cm af pastinakkerne frosset fast i jorden endnu, men her i dag går det godt. Derfor bliver der nu fyldt pastinakker i så mange kasser som mulig, som derefter bliver kørt i kølerummet, hvor de kan klare sig i lang tid.

Vi har kun i dag til at høste i, da der er lovet 5 graders frost allerede fra i nat, så det kan godt gå hen og blive en lang dag for Slaviks og Kaj. Det kan jo være, at der bliver frost i de næste to måneder igen, så det er vigtig at få lageret fyldt op.

Billedet er taget den 19.januar kl.11.45. Prøv at lægge mærke til skyggerne på billedet; så kan man få et indtryk af, hvor lavt solen står.

tirsdag den 18. januar 2011

KO-MØG

Når foråret kommer skal vi have spredt noget møg på vores marker - så planterne har noget at leve af.

Vi modtager møg fra lokale økologiske kvæg-bønder. Det er møg, som kommer fra den dybstrøelse malkekøer går i. Så en god blanding af halm og ko-møg.

Møget bliver spredt på markerne om foråret, kort inden vi planter og på den måde undgår vi udvaskning af kvælstoffer. Det giver planterne mest mulig  udbytte af gødningen

Landmanden kan ikke altid vente med at muge ud hos køerne, til vi er klar til at sprede møg. Så her forleden dag modtog vi en kæmpe stak møg, som vi først skal sprede til april.

For at undgå udsivning og lugtgener skal vi have dækket stakken til med plastik. Det er med at finde et tidspunkt med stille vejr, når man skal lægge plastikken ud. Ellers kan vinden ellers rive i den, som i et kæmpesejl og så starter arbejdet forfra. For at holde dugen på plads ligger vi mange hundrede sandsække ovenpå.


Som I kan se på billedet, lykkes det i år uden at vi blæste væk,



Udover den gode gødning kan I på billedet også møde Mantas, Slavic og Doville fra Letland, som har været med i mange år her på Billeslund.

Ellers glæder vi os til lidt lunere vejr, så vi kan få frosten ud af jorden og få høstet nogle porrer.

Jesper Leegaard

torsdag den 6. januar 2011

Alle rykker sammen i kulden.

Vi har nu i 1½ måned levet med sne og frost hvilket har besværliggjort mange opgaver. Skal vi finde noget positiv ved vejret, må det være at solen har skinnet rigtig meget og har på den måde hjulpet med at holde humøret oppe.

Når det hele er dækket af sne, har dyrene omkring os vanskelig ved at skaffe føde og mange af dem rykker tættere på os for at finde noget spiselig. Dette gælder bl.a. Rødhals, som nok er den mest tillidsfulde af alle småfugle her om vinteren.

Når vi henter kartofler ude i kulen på marken og kommer hjem til lageret med dem, er den klar. Den vimser omkring os for at finde de orme, snegle og andre smådyr som kommer fri fra sneen når vi ”roder” rundt med jorden.

For en lille fugl kan det være forskellen på at overleve eller ej. Især her i starten af januar er det vigtig at kunne finde føden hurtig. Når det kun er lyst i 8 timer skal der en del energi indebords, for at klare en kold nat på 16 timer.

Jesper Leegaard