fredag den 28. oktober 2011

Rødbede-tid



Her på Aarstidernes gård - Billelsund - er vi i fuld gang med at høste vores rødbeder. Da vi har haft lidt nattefrost, den seneste uges tid, haster det faktisk med at få dem høstet. Den maskine vi bruger til at høste rødbeder med, trækker rødbederne op i toppen. Når der kommer frost, falder toppen ret hurtig sammen, derfor skal vi have dem høstet, så længe der endu er en top at hive i.


Vi har 3 forskellige typer af rødbeder - rød rund, rød aflang & stribede rund - som dyrknings-mæssig dog er ens. Når vi skal have lagt dem lagt i kule, er det derimod vigtig at skille de forskellige type, fra hinanden, så det ikke ender med rødbede-mix.


Opbevaring af rodfrugt i en "kule" er en ældgammel metode til at sikre sig, at man har friske madvarer gennem hele vinteren. Først lægger vi et net hen over rødbederne, for at halmen ikke skal drysse ned i rødbederne. Halmen bliver lagt på som isolering mod frost og til sidst lægger vi et lag plastic hen over halmen for at det ikke skal blive vådt. Tørt halm isolere godt, hvorimod vådt halm, stort set ingen isoleringsevne har. Man kender det sikkert selv, hvis man prøver at tage en varm bageplade ud af oven med en våd grydelap - det går bare ikke.


På billedet er Kestutis ved at forke halm ned til Elina, Audra og Olesja - de sørger for at det bliver lagt i et jævnt lag - så vi er klar til den kommende isvinter !

fredag den 21. oktober 2011

Levende porrer



Vi har valgt at opbygge et lager af porrer, så vi også kan levere porrer til Aarstidernes kasser når jorden fryser til. Vores høstmaskine ligger porrerne ned i kasserne, hvilket normalt ikke er noget problem. Men nu hvor de skal på lager, sker der ting og sager med denne fantastiske plante.



Når porrerne er høstet og de finder ud af at de ligger ned, sker der noget besynderligt. Planterne forsøger at rette sig op - de er programmeret til at have toppen opad. Når man så ligger nede i en kasse sammen med 1.000 andre porrer, kan man jo ikke få toppen op. Den energi som planterne bruger, i forsøget på at få toppen op, bliver omdannet til varme. Dette sætter en naturlig kompostering i gang, som vi bestemt ikke er interesseret i - derfor skal porrerne op og stå.



Når porrerne bliver rejst op i kasserne tror de stadig at de står ude på marken og venter på forår. Derfor skal vi have alle porrerne rejst op for at de kan holde sig friske og sprøde.



Jeg syntes det er fantastisk som naturen er indrettet. Ved at spille sammen med porrernes natur, kan vi med en så enkelt ting, som at rejse porrerne op, gøre forskellen mellem succes og fiasko.

fredag den 14. oktober 2011

Persille-rødderne klar til kasserne



I denne uge har vi høstet de første persillerødder til Aarstidernes kasser. Det er lidt senere end normalt, hvilket vi tilskriver den våde og solfattige sensommer. Persillerødder elsker nemlig varme og masser af sol.



Persillerødder kræver i det hele taget en del omsorg og pleje. Frøene skal såes ret sent om foråret, fordi persillerødder kræver en høj jord-temperatur før de spirer. Når de så først er spiret og brudt igennem jorden, står de lang tid som meget små planter. De gror i det hele taget meget langsomt og langt hen på sommeren, går vi og grubler over, om de egentlig kommer igang i år. De gør de jo selvfølgelig, og i september/oktober er de klar til at blive høstet.



Persillerødder skal vi høste hele vinteren, men da de ikke tåler frost, skal de dækkes med et tykt lag halm. Hvis man kigger nøje efter på billedet kan man lige ane de "big-baller" med halm, som står for enden af marken. Der skal bruges 8 "big-baller" til hvert bed, for at de kan holde varmen.



fredag den 7. oktober 2011

Årets sidste salat høstes



I disse dage er vi ved at høste årets sidste salat her på Billeslund. De første blev høstet i starten af maj måned, så vores salat-sæson strækker sig over 5½ måned. For at kunne have så lang en sæson, er der noget ekstra arbejde, som skal gøres.



Sensommeren og efteråret 2011 har været våd og solfattig. De betingelser har gjort jorden våd og planterne har vokset langsomt. For at kompensere for dette, har vi dækket planterne med fiberdug. Fiberdug gør, at der opstår et lunere og vindstille klima omkring planterne, hvilket så gør at planterne trives bedre og gror godt. Fiberdug kan også være med til at redde salat-planterne fra nattefrost. Ofte kommer der lidt nattefrost her i starten af oktober, men fiberdugen holder på jordvarmen og kan beskytte planterne, selv om der er 2-3 graders frost "udenfor".



Når vi dækker salaten med fiberdug, beskytter vi samtidig planterne, fra at blive ædt af hjortevildt. Især rådyrene er meget glade for salat og har dyrene først fundet dem, kommer de tilbage og æder nat efter nat. Ikke nok med det, men de er oven i købet kræsne for de æder kun det midterste af hver salat og går så videre til den næste - de ved hvad der er godt !