Økologisk havre

Vi har nu passeret Sankt Hans og -. ganske som planlagt - står havren nu med flotte aks. Midt i juni har havren brug for en del regn, for at kunne udvikle optimale kerne, så vejret har været perfekt til havre.

En professionel dyrket havremark, er et godt eksempel på, at man sagtens kan dyrke en flot ensartet afgrøde, uden brug af hverken kemikalier, hormon-midler eller kunstgødning. Ved at gøre de rette ting på det rette tidspunkt, kan jorden dyrkes, som man har gjort i gennem generationer før os.

Tre dage inden såning har marken fået tilført økologisk kvæg-gylle. Når kornene har fået en spire på ca. 1 cm bliver overfladen striglet for at fjerne ukrudt. Når havren er ca. 8 cm høj har vi igen striglet marken, for at fjerne ukrudt. Derefter er havren overladt til sig selv og frem til høsten, afhænger alt nu af vind og vejr.

Vi forventer, at kunne høste havre engang midt i august. På det tidspunkt har vi brug for tørvejr, for at få kornet tørt i siloen. Hvis det er fugtig korn, der bliver høstet, skal kornet tørres inden det kan lagres. Indtil nu er vi rigtig godt tilfredse med vores 20 hektar med havre og hvordan vind og vejr vil opføre sig de næste par måneder, har vi heldigvis ikke noget med at gøre.

Pisk eller gulerod?

Regn er godt for landbruget her i juni, så de sorte tordensskyer over Krogerup er også gode tegn. Og skyndsomt trukket indendøre falder øjnene på, at der skal gi's flere penge til økologien.Vi kan naturligvis kun være glade for, at regeringen gør noget for at fremme omlægningen til økologisk jordbrug. Vi fortjener det alle sammen uanset partifarve. Midlerne kommer, som man kan læse i det seneste nyhedsbrev fra Fødevareministeriet, på baggrund af at der stort set ikke er sket nogen stigning i den danske økologi siden den borgerlige regering kom til i 2001. Og med det seneste initiativ til ekstra støttekroner vil regeringen råde bod med en gulerod til økologien.
Men men men. Pengene er som en ispind på en sommerstrand: Lovende men hurtigt smeltet. Og hvad værre er, så er der ingen grund til at tro at lidt ekstra håndører til økologien får 'det andet landbrug' til at vågne op. Vi har de bønder vi har, og de bliver færre og færre. De er spundet ind i kæmpemæssige investeringer i systemer, som ikke bare kan blive økologiske. Tværtimod. De målrettes mere og mere et glubende globalt marked, hvor senest kineseren fik mundvandet til at styrtløbe på alt, hvad der kunne krybe og gå. Ikke et ord om økologi. Det stritter. Og trods den venlige hensigt og gode lovord, så er der meget langt fra den verden, hvor eksporteventyr og globalisering styrer den industrielle udvikling, og så til de visioner vi har om, at landbruget skal omtænkes, at det skal producere mad til dem, der kan se markerne, og endelig at det skal producere mad med et dybtgående og visionært hensyn til natur, ressourcer og de mennesker, som skal leve i det og af det.
Med andre ord, så forslår fødevareminister Mette Gjerskovs øko-millioner som en skrædder i helvede, så længe der ikke for alvor skabes grobund for at lægge landbruget om. Min påstand er at vi har nået et strukturelt loft, hvor der skal nytænkning og mod til, for at vi kan bryde igennem og rykke ind i næste klasse. Regeringens mål er en fordobling af arealet i 2020. Hvis vi antager at omlægningen startede officielt i 1987, hvor staten gik ind med støtte, og frem til idag, så er der gået 25 år. Og skal arealet fordobles er spørgsmålet, hvordan stigningstakten kan forventes at blive. Hvis vi fremskriver historien tager det yderligere 25 år istedet for de målsatte 8 år. Og taget i betragtning, at der stort set ikke er sket noget i 10 år, så hænger visionen overhovedet ikke sammen.
Vi må således ud og fortælle vores omverden, hvad der skal til. Det er os der skal kunne formulere krav, som kan omsættes til politik og handling. Vi må turde sige Roma midt imod, for at der er nogen der får det nødvendige incitament enten med pisk eller gulerod til at tage fat i omlægningen. Vi skal finde veje til at bekæmpe det uhyrlige mantra, som det Indre Marked har medført, nemlig at vi ikke må fremme nære interesser på bekostning af 'fælleskabet'. Et fællesskab som i stedet har ført til, at få globale virksomheder mere og mere kontrollerer vores fødevareproduktion. Københavns Kommune kan for eksempel ikke stille krav til til sine leverandører at de skal handle med økologiske fødevareproducenter i nærområdet. Børnenes gulerødder ender med at komme fra Kina mens kineseren spiser Danish Bacon. Pisk eller gulerod? Der er nok ingen vej udenom pisken.

Porre-plantning

Vi er nu godt igang med plantningen af de porrer, som vi skal høste fra september måned og fremad. Porren er en af mine personlige favorit-grøntsager. Den har en lang sæson - den kan høstes fra september, gennem hele vinteren og helt ind i april/maj måned. I løbet af maj, gør porren klar til at springe i blomst og bliver for grov til madlavning, men blomsten er meget smuk.

I princippet planter vi vores porrer, som du også selv gør det i din køkkenhave, hvis du er så heldig at have sådan en. Vi laver huller i jorden, hvor vi dumper de små planter ned i, hvorefter vi vander og så er resten op til porren. Den eneste forskel er nok mængden, hvor vi planter mellem 50.000 stk og 100.000 stk pr. gang.

Er man nybegynder i porre-dyrkning, kan det godt give nervøse trækninger, at komme ud til porre-marken den første dag efter plantningen. Jeg kan stadig huske det syn, af 100.000 porrer der ligger hen ad jorden, som om de havde mistet alt livskraft. Heldigvis er det helt normalt. Når de er blevet plantet, skal de lige have kontakt med jorden, som de skal gro sig store i. Derfor går den første uges tid med at rette sig op og så derefter begynde at vokse sig stor og stærk.

På billedet kan man se ny-plantede porrer, som ligger "som de skal", ved siden af står der porrer, som er plantet for 2 uger siden og de har rettet sig op.

Kornets metamorfose

Det  er lige før det sker!

På intet tidspunkt af året står markerne mere frodigt end netop nu. Kornmarken er et stort fedt græstæppe. Det er busket og er ved at strække sig op i sommerlyset. Kig ned i sådan en mark nu, og du vil se at kornets græsblade er rullet om hinanden, og at planten på magisk måde strækker sig op gennem sig selv.
Og om få dage sker miraklet, nemlig at de fine silkehår, byggens pensel, titter frem og med ét udfolder det skønne aks den øverste bladskede, fødslens metamorfose. Nærmest over en nat, er landskabet forvandlet fra græslignende marker til sommerens bølgende kornmarker.
De kommende dage skal markerne behandles med det biodynamiske kiselpræparat, som skal fremme planternes sundhed og modningsprocesser. Om sommeren tømmer planten sig selv for næring, og sender det op i kernerne, der i takt med modningen, bliver mere og mere fyldige, runde og gule. Har jorden, marken og planterne fået vand og næring nok ender vi med en høst, som er noget af det bedste der findes.
Misvækst får vi sjældent i vores land. Men det kan ske, og det er langt fra alle år der er fede. Men indtil videre står kornet flot. Som en fra landbruget sagde engang: 'Det er for tidligt at sige, at der tale om en truende rekordhøst'. For bønder er jo kendt for ikke at glæde sig for tidligt og ’at der er ikke noget der er så godt, at det ikke også er galt for noget’.
Men her går det godt. Og jeg går og glæder mig. Fordi kornet trives, siloerne skal ordnes, mejetærskeren gøres klar. Og så er der forventningen om selve høsten og den kommende sæson, hvor dette korn skal maltes og blive til gårdens dejlig øl.Marken ligger ved alléen op til Krogerup Avlsgård, mellem gården og kystbanen. kom og nyd den!

Troværdigheden på prøve

Rækken af historier, som har miskrediteret landbruget gennem de sidste årtier, er desværre lang. Alt fra dyremishandling, giftimport, svinekød til muslimer osv. Skandalerne har det til fælles at de handler om menneskers grådighed, om en dybt problematisk moral og om kriminalitet. 

I den aktuelle historie med ulovlig import af gødningsstoffer og pesticider er baggrunden den simple, at samfundet har vedtaget regler, der begrænser landmændenes ret til at anvende stofferne, fordi de skader vores fælles goder (vand, jord, luft, biosfæren). Landmændenes selvtægt kan kun forklares med en absolut fravær af forståelse for de regler der brydes. For ’svage’ sjæle er det for stor en fristelse, når de kan købes lige uden for landets grænser. 

Her ligger der et regulært problem, som vi alle må forholde os til. Nemlig det at vi lever i en kultur, som på sin egen helt besynderlige måde konstant presses til at sætte begrænsninger op overfor det som videnskaben, industrien og verdenshandlen tilbyder af løsninger. Men fordi noget er muligt, er det jo ikke det samme som, at det er ønskeligt. 

Set med vores økologiske briller har vi frivilligt valgt at underlægge os et endnu mere skrapt regelsæt, hvor vi slet ikke anvender kunstgødning og pesticider. Vi har således valgt at skabe en parallel kultur, hvor vi selv sætter standarder, der er langt mere skrappe og progressive end flertallets almene kultur. Vi kan således vaske hænder og være forargede over skandalen, og blot endnu engang henvise til, at såfremt hele landbruget var økologisk, så var vi kommet et meget større skridt i retning af at undgå disse kedelige historier. 

Det er landmandens tilvalg at blive økolog, ligesom det er kundens. Økologien bygger på frivillighed. Det er vores fordel og det er den væsentligste årsag til at vi og ø-mærket fortsat nyder en meget høj troværdighed. Desværre så smitter skandalerne alligevel af på os. Den generelle utryghed ved vores fødevarer og skandalehistorierne undergraver den generelle tillid til hele fødevarebranchen. Og det er ikke usædvanligt at blive mødt med mistænksomhed:  ’De snyder nok alle sammen’. Det er en meget bekvem undskyldning for at lægge ansvaret fra sig.
Dertil er der kun at sige at mennesker i almindelighed faktisk er til at stole på, og at den økologiske branche er det i særdeleshed. Når det så er sagt, så er det afgørende konstant at arbejde med at madsystemet er gennemskueligt, og har en så personlig en karakter som muligt. Det er nemlig vanskeligt at snyde den man skal se i øjnene! 

Hvordan klarer en dot.com forretning så at håndtere denne moral? Meget specifikt er vi det ansvarlige led mellem kunden og producenten. Vi kender vores producenter, de har navne og ansigter, vi besøger dem, vi støtter dem og holder på dem. Og vi lytter til vores kunder, når de ringer eller skriver. Og så åbner vi vores døre mest muligt, for at vi kan opleve hinanden. Hvis der er andet og mere vi skal gøre, så sig til.

Per Kølster
den 5. juni, 2012