Præcison i såning af gulerødder

Vi har nu været i gang med at så gulerødder i snart 2 måneder. Det er ikke fordi vi er specielt langsomme her, men mere fordi vi ønsker at sprede høst-tidspunktet af gulerødderne. Ved at så over en lang periode, kan vi også høste friske gulerødder over en lang periode.
Såning af gulerødder foregår med en "et-korns maskine". Det er en såmaskine som kan så meget præcis og præcision er alt afgørende for at få fine gulerødder.
De første gulerødder bliver sået med "60 frø pr. meter". De skal have masser af plads så de kan udvikle sig så hurtigt som muligt. Der imod bliver de gulerødder, som skal høstes til vinter sået med "145 frø pr meter". Hvis vi såer med for meget plads, vil de blive alt for store.De små lækre "snack-gulerødder" skal såes endnu tættere - dem såer vi med "220 frø pr. meter".

Så det gælder om at have tungen lige i munden, når der såes gulerødder, så de ikke bliver for små, men heller ikke for store. Kaj har stor erfaring i såning af alle mulige afgrøder og han garantere at gulerødderne bliver sået med den rigtige afstand, så de også får den rigtige størrelse.

Det er forår, det spirer!

Hvad laver den mand dog?

Frank har kastet sig over de spædeste spor af den metamorfose, som et frø undergår fra sin lille sovende kugle til at den bliver til en ny plante med rod og spire. Og hvad vigitigere er, så gælder det om lige netop at finde det tidspunkt hvor gulerødderne, som her, er lige bagefter ukrudtet. Hvad Frank kan se er, at der er masser af små bitte kimplanter af ukrudtet mens gulerødderne gemmer sig lige under jordoverfladen. Så er det tid til at løbe over arealet med en gasbrænder. Og væk er kimplanterne, ikke mindst der hvor selve guleroden skal vokse. Det giver den største sikkerhed for at det senere er meget meget nemmere at luge senere på sæsonen. Hvad enten det er maskiner eller hænder der skal gøre arbejdet. Bare ikke kemi! Naturligvis. det er således bondens store kunst at vide lige præcis hvornår hvad skal gøres hvordan. Verden vil så gerne programmeres og styres efter på forhånd fastlagte systemer. Men sådan er naturen ikke og slet ikke vores landbrug. Ned på knæ, kig nøje efter og kend din dyrkning, som her med ægte jordforbindelse.

Levende udstilling af planter

Hvem skulle tro det, men jordskokker er ikke bare jordskokker. Der findes en stor variation, hvor nogle er mere runde end andre, større, mere røde og så er smagen også forskellig. I hver kasse er der to forskellige typer, kloner hedder det, fordi de formeres med at lægge en knold fra sidste års plante.
Jordskokkerne kommer fra Nordgen og den samling, som befinder sig under ynder Århus Universitet. De kommende år skal vi dyrke et kopi af samlingen sammen med tilsvarende kopier af samlinger af peberrod og andre grønsager som rødkål, majroer og radiser.Både som her i kasser og i et sjovt system ude i marken bagved haverne. Målet er ikke mindst at vise det frem til alle dem der besøger Krogerup men også at skabe muligheder for at smage. Så oplev sager hen over sommeren og efteråret.

Salat dyrkning om foråret.

Når vinteren er ved at gå på hæld og vi udelukkende har arbejdet med rodfrugter i den mørke tid, er det dejlig når der så pludselig står en palle med små lysegrønne salat-planter i kølerummet.

Der er et eller andet helt ubeskrivelig ved at arbejde med grøntsager i overgangen fra vinter til forår. Fra morgenstunden af er man fx ved at høste gulerødder - som man har gjort hele vinteren - og det virker stadig som vinter. Over middag skal vi så plante salat, og så er det som om, det med ét, er blevet forår.

 De første salat-planter er simpelthen startskuddet på foråret her på Aartidernes gård i Sønderjylland.
Vi har lagt hårdt ud i år med at plante 8 bede med salat. Det svarer til ca. 6 km salat-planter i en række. April har været kold i år - faktisk den koldest siden 2000 - og det kan vi også se på salaten. Planterne gror ikke meget og de nætter vi har haft med frost, har nærmest sætte dem helt i stå.
Stille og rolig gror de nu alligevel, så vi regner med at kunne levere salat til kasserne omkring den 15. maj. Det er ca. en uge senere end sidste år.

Paradisets have - frugttræer!

Vi drømmer vel alle sammen - et eller andet sted - om paradiset. At ligge i en hængekøje med summende bier, kaglende høns, frodigt græs og forventningsfulde frugter på lyse grene mod en smuk blå himmel. Og skulle en Adam eller en Eva snige sig forbi, så ingen hindring. At tanken ikke er så fjern, som man skulle tro har sine grunde.

For det første stammer ordet paradis fra de græske bibeloversættelser, hvor de anvendte et oldpersisk udtryk for 'en muromkranset æblehave'. Altså har paradismyten bund i en meget gammel virkelighed. Kundskabens træ, den forbudne frugt og dens eviggyldige omgivelser taler til os i al sin skønhed. Og siden romerne og klosterhaverne har vi elsket abildgårdens frugtbarhed. Og indtil fornylig var frugttræerne en uomgænglig del af alt fra slotshaven, bondehaven, villahaven og kolonihaven. Jo flere træer jo større rigdom og forråd.

Tidlige æbler når sommeren vender sit blik mod kortere dage, efterårets søde og herligt aromatiske bordfrugter og ikke mindst vinterens mangfoldighed af frugter, som kan bruges i mad og kager og som en uomgængelig del af vores helt eget meget rige køkken. En kultur som er rystet af globaliseringen og markedets mindste fællesnævnere.

Vi skal plante æbler, pærer, blommer, kirsebær af vores traditionsrige og pragtfulde historiske sorter og vi skal tage det nye til os når det kan bidrage til at gøre vores køkken og madkultur endnu rigere. På videoerne kan du se, hvordan vi er igang med at sætte et mindre sortiment i planteskole, så de kan vokse sig til før de skal plantes rigtigt.  Noget blev podet på vores podekursus i marts, noget er fra sidste år.

Og fremtiden vil vise hvor vi kan sætte træerne, så de kan skabe vores eget paradis på Krogerup. Og så er vi også igang med at plante på den lokale skole. Begrebet skolehave får en ny paradisisk dimension.

Møg!

Høj sol og en kæmpemæssig bunke møg, møg som stammer fra en kostald. Dejligt møg, som skal pløjes ned i jorden,  så den efter år genforsynes med dejlig frisk mad til dens millioner af levende væsner. Uden dem ingen frugtbarhed.

Og møg er ikke bare møg. I biodynamisk landbrug bliver møget særligt kærligt behandlet med et sæt præparater fremstillet af planter. Lidt ligesom i naturmedicin, mælkebøtter, røllike, brændenælde, baldrian, kamille og egebark. Alle gode velkendte urter fra både folkemedicin, snapsefremstilling, garvning og meget andet. Urterne har gennemgået en længere fremstillingsproces, og nu hvor de sættes i møget ligner de til forveksling dejlig muld. Ikke så mærkeligt, for de er formuldede. Ganske nænsomt stikkes der et hul ned i møget og så hældes der lidt præparat ned i bunken.

Behandlingen skal fremme møget kompostering og alle de fantastiske egenskaber som tilføres jorden med den omsatte gødning.

Krogerup Avlsgård er på vej ind i en godkendelse som biodynamisk landbrug, demeter-godkendelse kaldes det. Og præpareringen er en af forudsætningerne.

De kommende uger kaster vi os ud i forårsarbejdet. Der skal udbringes møg, pløjes, harves og sås. Vi skal dyrke en dejlig stor grønsagshave og vi skal ha’ et stort areal, hvor vi fortæller om historiske sorter. Og meget andet. Det hele kræver møg. For som man sagde engang, ”det er jo lorten der sætter kagen på bordet!”.

Hilsen

Per Kølster
Landmand, brygger osv.

Pløjesnak

29. februar. Måske er det bare fordi den dato kun forekommer hver fjerde år. Helt usædvanligt satte vi ploven i jorden på Barritskovs fede lerjord på en solbeskinnet forårsduftende dag, men det var den sidste vinterdag. Og tørt og godt falder jorden bag ploven. Og i dag bliver vi færdige med de 30 ha. Ja, skulle det være noget særligt, I plejer jo altid at være tidligt ude med jeres grønsager.

Ja, det er noget særligt fordi vores grønsager dyrkes på en meget lettere sandjord i Gram. I Barrit ved vores pakkeri pløjer vi normalt i oktober og november. Nok med det pløjesnak!!! Hvad skal det bruges til. Ja se, det er en godhistorie. Vi skal nemlig ligesom sidste år dyrke biodynamisk vårhvede, som sendes op til Aurions malende stenkværne, så grib fluks musen og bestil en pose. Vi har selv lavet i hvert fald en andel af det!

Svend