mandag den 15. juni 2015

Kompost dagbog


Nu er der gået 3 uger siden vi startede med vores kompost forsøg.

To miler blev sat op. Forsøgs milen hvor halmen, i en strækning på 5 meter, blev delvist udskiftet med tagrør fra Nivå bugt. Den anden mile, basis kompost milen, er efter den "normale" kompost opskrift.


De to miler har opført sig vidt forskelligt hvor basis kompost milen har til tider været for våd og varm nogle steder mens forsøgs milen var mere tør og tog lidt længere tid at nå de høje temperature. Forskellen kan ses på billederne ned under.

Basis kompost milen
Forsøgs mile med tagrør























Vi har valgt at stoppe med basis kompost milen da vi har måtte indse at den er for våd og står ikke til at redde. 
Problemerne med basis kompost milen skyldes at der igennem vinteren har været tilføjet grøntsags affald fra gårdbutikken som så delvist er blevet nedbrudt inden vi startede milen. Det har gjort at grøntsags affaldet ikke har været i samme nedbrydnings stadier over hele milen. Da "opskriften" kræver frisk grøntsags affald, har dette ikke givet de optimale betingelser. Dette var et forsøg på at komme af med noget af det grønstags affald som produceres på gården over vinteren, men det viste sig at ikke være effektivt og det må vi tage i betragtning til næste år. Ved opsætningen blev der tilføjet for vådt kløvergræs. Hvilket har sæt for hurtigt gang i den og den blev for varm til tider og muligvis har den klasket sammen, især den midterste del af milen har givet problemer. I et forsøg på at redde milen prøvede vi at fjerne dele af det midterste styk og sprede det i de to ender af milen og tilsæt nyt materiale til midten af milen. Men det hjalp desværre ikke.



Kompost med tagrør til venstre og kompost kun med halm til højre
Forsøgs milen har til tider været for tør, og det skyldes at den ikke fik den samme mængde af vådt kløvergræs som basis kompost milen, og grøntsags affaldet var ikke så langt i nedbrydnings processen. Vi har tilføjet vand i to omgange og den fik lidt ekstra græs for at sætte mere gang i nedbrydningen. Det ser ud til at have hjulpet, og temperaturen og CO2 målingerne viser at den er på det rette spor.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar