torsdag den 27. januar 2011

Jordskokker

Det er midvinter og jordskokkerne er i højsæson.

Vi høster de første jordskokker i slutningen af november og de sidste hen i marts måned.

Jordskokker kan blive meget høje – op til 3 meter – og vi lader dem stå med toppen på så længe som mulig, så de kan give så meget kraft som mulig tilbage til knoldene i jorden. 

Inden vi høster, skal vi derfor først en tur ud i marken med vores brakpudser, som er rigtig god til at slå toppen af jordskokkerne.
Det er nødvendigt for at vi kan komme til med høstmaskinen.  Først på sæsonen er toppen stadig blød og saftspændt og det kan være svært at få den slået af.
Nu hvor vi er i januar måned og har haft masser af frost er toppen hård og tør, og derfor splintrer den nærmest som glas når maskinen tager fat.

På billedet er det Mindaugas som er i gang med at slå toppen af, så vi kan komme i gang med at høste jordskokkerne.

Jesper Leegaard

Så er der hul igennem

Efter næsten 2 måneder med frost har vi nu endelig fået tøvejr.
Selvom der har været plusgrader i de seneste fem dage, er der stadig frost nede i jorden. På de våde marker er jorden kun tøet op i de øverste 15 centimeter, men på de helt tørre sandjorde er frosten næsten helt væk.

En lokal entreprenør har fortalt os, at jorden har været frossen i 80 centimeters dybde!  Men tøvejret har givet os muligheden for at få høstet pastinakker.

Vi prøvede at høste i går, men da var de nederste fem cm af pastinakkerne frosset fast i jorden endnu, men her i dag går det godt. Derfor bliver der nu fyldt pastinakker i så mange kasser som mulig, som derefter bliver kørt i kølerummet, hvor de kan klare sig i lang tid.

Vi har kun i dag til at høste i, da der er lovet 5 graders frost allerede fra i nat, så det kan godt gå hen og blive en lang dag for Slaviks og Kaj. Det kan jo være, at der bliver frost i de næste to måneder igen, så det er vigtig at få lageret fyldt op.

Billedet er taget den 19.januar kl.11.45. Prøv at lægge mærke til skyggerne på billedet; så kan man få et indtryk af, hvor lavt solen står.

tirsdag den 18. januar 2011

KO-MØG

Når foråret kommer skal vi have spredt noget møg på vores marker - så planterne har noget at leve af.

Vi modtager møg fra lokale økologiske kvæg-bønder. Det er møg, som kommer fra den dybstrøelse malkekøer går i. Så en god blanding af halm og ko-møg.

Møget bliver spredt på markerne om foråret, kort inden vi planter og på den måde undgår vi udvaskning af kvælstoffer. Det giver planterne mest mulig  udbytte af gødningen

Landmanden kan ikke altid vente med at muge ud hos køerne, til vi er klar til at sprede møg. Så her forleden dag modtog vi en kæmpe stak møg, som vi først skal sprede til april.

For at undgå udsivning og lugtgener skal vi have dækket stakken til med plastik. Det er med at finde et tidspunkt med stille vejr, når man skal lægge plastikken ud. Ellers kan vinden ellers rive i den, som i et kæmpesejl og så starter arbejdet forfra. For at holde dugen på plads ligger vi mange hundrede sandsække ovenpå.


Som I kan se på billedet, lykkes det i år uden at vi blæste væk,



Udover den gode gødning kan I på billedet også møde Mantas, Slavic og Doville fra Letland, som har været med i mange år her på Billeslund.

Ellers glæder vi os til lidt lunere vejr, så vi kan få frosten ud af jorden og få høstet nogle porrer.

Jesper Leegaard

torsdag den 6. januar 2011

Alle rykker sammen i kulden.

Vi har nu i 1½ måned levet med sne og frost hvilket har besværliggjort mange opgaver. Skal vi finde noget positiv ved vejret, må det være at solen har skinnet rigtig meget og har på den måde hjulpet med at holde humøret oppe.

Når det hele er dækket af sne, har dyrene omkring os vanskelig ved at skaffe føde og mange af dem rykker tættere på os for at finde noget spiselig. Dette gælder bl.a. Rødhals, som nok er den mest tillidsfulde af alle småfugle her om vinteren.

Når vi henter kartofler ude i kulen på marken og kommer hjem til lageret med dem, er den klar. Den vimser omkring os for at finde de orme, snegle og andre smådyr som kommer fri fra sneen når vi ”roder” rundt med jorden.

For en lille fugl kan det være forskellen på at overleve eller ej. Især her i starten af januar er det vigtig at kunne finde føden hurtig. Når det kun er lyst i 8 timer skal der en del energi indebords, for at klare en kold nat på 16 timer.

Jesper Leegaard