tirsdag den 21. juli 2015

Kompost dagbog juli

Nu er der kommet nye materialer til kompostmilerne. Det drejer sig om grøde fra Usserød å og engafklip fra Langstrup mose. De to materialer vil udgøre en del af henholdvis to forskellige miler.

Milen med grøde:
Grøden er en blanding af vandplanter og planter der vokser i overgangszonen mellem jord og vand som f. eks dunhamre og siv.
Da grøden kom var det blevet klippet kort tid for inden. Det kunne man se på hvor frisk det var og fordi fyldt med levende vandinsekter, snegle, igler m.m. Det lå et par dage hvor det dampede en smule og blev rodet igennem for at fjerne skrald. Vi havde på det tidspunkt forventninger om, at grøden ville være et særdeles potent plante materiale på linje med frisk græs og vi prøvede derfor at lade grøden erstatte frisk græs fuldkommen i en del af milen.

Milen med grøde består at halm, ler, kompost fra året forinden og køkkenaffald, som er en standardopskrift. Standardopskrift udgør 70 % af volumen. Derefter varierer det således:
5m: 70 % Standardopskrift + 30 % grøde
5m: 70 % Standardopskrift + 15 % grøde og 15 % frisk græs
5m: 70 % Standardopskrift + 30 % frisk græs (kontrol)
Resten af milen: 70 % Standardopskrift + 30 % frisk græs

Her ses grøde. Der er planter med store brede blade som siv, men også mindre og mere forgrenede vandplanter.

Her ses milen, mens de forskellige bestanddele bliver fordelt ud. Øverst ligger der gammel kompost over grøde. Komposteringen starter når kompostvenderen

 Her ses milen efter 2-3 uger


Allerede i løbet af første uge var der store forskelle i temperaturudsving. Det viste tydeligt at grøden ikke kunne erstatte frisk græs. I de første 5 m med grøde og intet frisk græs, samt de næste 5 m med 15 % grøde og 15 % frisk græs, var der ikke den samme temperatur eller CO2 udvikling, som i resten af milen. De første 10 m nåede kun en temperatur på omkring 50 - 60 grader C, hvorimod resten af milerne nåede helt op på 60 - 70 grader C.

Grøden viste sig ikke at kunne erstatte frisk græs, men kan det måske skyldes, at det tørrede ud i to uger inden det blev tilført milen?

Milen med engafklip:
Engafklippet minder meget i strukturen om hø. Der er primært græs af forskellige typer og der er meget få tykkere stængler. Milen er delt op i en grundopskrift og 3 forskellige sammensætninger.
Grundopskriften udgør 10 % af volumen: Ler, kompost fra året forinden, køkkenaffald og maltaffald (fra bryggeriet).
1/3 af milens længde: 10 % Grundopskrift + 90 % engafklip
1/3 af milens længde: 10 % Grundopskrift + 70 % engafklip og 20 % halm
1/3 af milens længde: 10 % Grundopskrift + 50 % engafklip og 40 % halm

På billedet ses processen med at lave milen hvor de forskellige bestanddele bliver bragt ud i passende mængder. Det er svært at fordele materialerne ligeligt, men milen bliver mere homogeniseret når kompostvenderen kører det igennem. Den kører som regel igennem hver dag de første en til to uger.


Her ses engafklippet, som vi karakterisere som hø.


Milen blev sat op i sidste uge. Vi kan indtil videre konstatere, at temperatur udviklingen er høj, men at CO2 udviklingen er lav. Vi formoder at den store andel hø har gjort strukturen så luftig, at CO2 frit bevæger sig ud af milen og ikke opkoncentreres i kernen. CO2- og temperaturudvikling følger nemlig som regel hinanden, da det begge er tegn på nedbrydnings processerne. På baggrund af den observation valgte vi, efter en uge, at tilføre 5 % ekstra gammel kompost for at ændre strukturen. Desuden tilførte vi dagligt vand til milen når den blev vendt. Efter 10 dage kan vi nu se en højere opkoncentration af CO2 og en synligt anderledes struktur der er faldet lidt mere sammen. Processen løber nu i en bedre retning og den skulle forhåbentligt være færdig i løbet af 6-8 uger.