torsdag den 10. februar 2011

Onsdags morgenkaffe

Her på Billeslund er vi folk fra Letland, Lithauen, Danmark og en enkelt hollænder. 
Det giver rigtig mange gode oplevelser, og vi får en masse viden fra andre kulturer - til stor gavn for både arbejdsliv og privat.
 

Det giver nu engang også et socialt løft, at mødes på et lidt uformelt plan, hvor snakken ofte også bare går om løst og fast.
At vi er mange forskellige mennesker, kan dog også være en udfordring for kommunikationen. Det kan være svært at komme ned i detaljer, når man taler sammen på dansk skole-engelsk og lettisk skole-engelsk.

For at imødekomme den udfordring mødes vi hver onsdag morgen over kaffe og rundstykker.
Hver især fortæller vi så om, hvilke udfordringer vi har mødt i den forgangne uge.
På den måde får vi ofte grebet fat i problemerne, inden de vokser sig store, fx hvis man oplever at en høstvogn eller traktor begynder at sige mærkelige lyde, så kan vi få den repareret inden den går helt i stykker.
For alle er det rart at have medindflydelse på sin arbejdsplads og se, at de forslag til forbedringer der kommer op, bliver til virkelighed. For eksempel har vi fået lavet en top-moderne lugevogn på baggrund af onsdagsdialogen.

Jesper Leegaard

Ingen kommentarer:

Send en kommentar