fredag den 10. juni 2011

Porre plantning















Fra midten af maj til starten af juli planter vi porrer en gang om ugen her på vores gård. Første proces i plantningsarbejdet er at få lavet huller til planterne. Vi har en maskine - som sættes bag på traktoren - der har 3 spyd som bliver trykket i jorden og laver hullerne. Traktoren kører så bare stille og rolig hen over marken og laver huller med 15 cm afstand. Når hullerne er lavet kommer selve plantningen. Plantningen foregår fra vores lugevogn, hvor der kan ligge 9 personer og sætte de små porreplanter i hullerne - altså 9 rækker porrer i 1 arbejdsgang.

Når porrerne er plantet kommer der endnu en vigtig detalje, for at de skal komme godt i gang. Vi har selv konstrueret en maskine som kan monteres på en traktor og så sprøjte vand ned i hullerne. Det er en meget vigtig proces, som gør at jorden "pakker" godt sammen omkring de nye planter, så rødderne hurtig kan vokse ud i jorden. Samtidig får de også noget livgivende vand lige fra starten af deres voksenliv, som ikke kan undervurderes.



På Billedet er det Vladimirs, som er i gang med at sprøjte vand ned på de nyplantede porrer. Foran på traktoren hænger vandtanken, som skal fyldes nogle gange, før dagens 100.000 porrer har fået vand nok !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar