Vi har valgt at opbygge et lager af porrer, så vi også kan levere dem nu hvor jorden er frossen. Vores høstmaskine lægger porrerne ned i kasserne, hvilket normalt ikke er noget problem. Men nu hvor de skal på lager, sker der ting og sager med denne fantastiske plante. Når porrerne er høstet går der lige lidt tid inden de finder ud af, hvad der skete.
Når det så går op for dem, at de er blevet lagt ned i kasser sker der noget besynderligt. Planterne forsøger at "rette sig op" de er prorammeret til at have toppen opad! Når man så ligger nede i en kasse sammen med 1000 andre porrer, kan man jo ikke få toppen op og i stedet bliver den energi, som planterne bruger i forsøget på at få toppen op, omdannet til varme. Dette sætter en naturlig kompostering i gang, som vi jo bestemt ikke er interesseret i.
For at undgå dette, er vi nødt til at rejse porrerne op i kasserne. Når porrerne står op danner de ikke varme og på den måde kan vi opbevare dem på køl i flere uger. Jeg synes det er fantastisk som naturen er indrettet. Ved at spille sammen med porrernes natur kan vi, med en så enkel ting, som at rejse porrerne op, få dem til at være "tilfredse" så de forbliver friske og sprøde. I princippet føler porrerne stadig at de står ude på marken og blot venter på forår, hvor de igen begynder at gro.
Jesper Leegaard
Det er dælme en sej tekst.
SvarSlet