mandag den 21. maj 2012

Præcison i såning af gulerødder

Vi har nu været i gang med at så gulerødder i snart 2 måneder. Det er ikke fordi vi er specielt langsomme her, men mere fordi vi ønsker at sprede høst-tidspunktet af gulerødderne. Ved at så over en lang periode, kan vi også høste friske gulerødder over en lang periode.
Såning af gulerødder foregår med en "et-korns maskine". Det er en såmaskine som kan så meget præcis og præcision er alt afgørende for at få fine gulerødder.
De første gulerødder bliver sået med "60 frø pr. meter". De skal have masser af plads så de kan udvikle sig så hurtigt som muligt. Der imod bliver de gulerødder, som skal høstes til vinter sået med "145 frø pr meter". Hvis vi såer med for meget plads, vil de blive alt for store.De små lækre "snack-gulerødder" skal såes endnu tættere - dem såer vi med "220 frø pr. meter".
Så det gælder om at have tungen lige i munden, når der såes gulerødder, så de ikke bliver for små, men heller ikke for store. Kaj har stor erfaring i såning af alle mulige afgrøder og han garantere at gulerødderne bliver sået med den rigtige afstand, så de også får den rigtige størrelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar