Cirkelkompost - forsøgsoversigt

Her under ses en oversigt over den volumenmæssige sammensætning i vores forsøgsmiler med naturmaterialer. Glæd jer til analyseresultaterne af de færdigkomposterede miler, de er lige på trapperne! 

Cirkelkompostens temadage

2 fantastiske temadage om Cirkelkompostprojektet her på Krogerup Avlsgaard er veloverstået og har efterladt os yderst tilfredse over den ivrigt spirende interesse for kompost og recirkulering af lokale næringsstoffer. 

Vi er stolte over det flotte fremmøde af både gartnere, landmænd, have-entusiaster, miljø- og naturplejeansvarlige fagfolk fra kommuner og myndigheder, praktikanter, elever og andre nysgerrige sjæle, som alle har fornyet vores energi og bragt os spændende synspunkter og ideer til det videre arbejde. Tusind tak for jeres deltagelse!

I efteråret vil vi løbende blogge om analyseresultater og konklusioner vi formår at slutte på baggrund af disse. Cirkelkompostprojektet afsluttes i udgangen af dette år, men vi håber at vi med disse inspirations-dage har skabt grobund for lokalt samarbejde om recirkulering i fremtiden.

Aarstiderne og Krogerup Avlsgaard inviterer

til temadag om kompost

CIRKELKompost

Naturpleje som økologisk jordforbedring

tirsdag den 15. september 2015 • kl. 13:30 - 16.30

Krogerup Avlsgaard, Krogerupvej 3C, 3050 Humlebæk

Deltagelse i arrangementet er gratis

tilmelding: lhj@aarstiderne.com

Målgruppe: Landmænd, gartnere, havebrugere og andre med interesse for recirkulering og kompostering.

Temadag om praktisk anvendelse af mile- og fladekompost, og forsøg med recirkulering af naturmaterialer herunder tang, grøde, enghø, tagrør mm. Fokus på kompostens egenskab som erstatning for spagnum, som jordforbedringsmiddel, som et dyrkningsmedie til byhaver, højbede mm. og i større skala til brug i mark- og gartneribrug.

                                    PROGRAM

                                                •   Velkomst

                                                •   Baggrund for kompostarbejdet på Krogerup Avlsgaard

                                                •   Principper for milekompostering

                                                •   Demonstration af kompostvender i praksis

                                                •   Præsentation af cirkelkompostprojektet - forsøg med kompostering

                                                    af materialer fra plejekrævende naturarealer

                                                •   Vi trakterer med kaffe og (kompost)kage

                                                •   Dyrkningsresultater fra vores første forsøg vises frem

                                                •   Kompost som jordforbedringsmiddel, v. Lektor Jakob Magid,

                                                    Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

                                                •   Diskussion og opsamling.

  Projektet har fået tilskud fra Fonden for Økologisk Landbrug

   

Kompost dagbog juli

Nu er der kommet nye materialer til kompostmilerne. Det drejer sig om grøde fra Usserød å og engafklip fra Langstrup mose. De to materialer vil udgøre en del af henholdvis to forskellige miler.

Milen med grøde:
Grøden er en blanding af vandplanter og planter der vokser i overgangszonen mellem jord og vand som f. eks dunhamre og siv.
Da grøden kom var det blevet klippet kort tid for inden. Det kunne man se på hvor frisk det var og fordi fyldt med levende vandinsekter, snegle, igler m.m. Det lå et par dage hvor det dampede en smule og blev rodet igennem for at fjerne skrald. Vi havde på det tidspunkt forventninger om, at grøden ville være et særdeles potent plante materiale på linje med frisk græs og vi prøvede derfor at lade grøden erstatte frisk græs fuldkommen i en del af milen.

Milen med grøde består at halm, ler, kompost fra året forinden og køkkenaffald, som er en standardopskrift. Standardopskrift udgør 70 % af volumen. Derefter varierer det således:
5m: 70 % Standardopskrift + 30 % grøde
5m: 70 % Standardopskrift + 15 % grøde og 15 % frisk græs
5m: 70 % Standardopskrift + 30 % frisk græs (kontrol)
Resten af milen: 70 % Standardopskrift + 30 % frisk græs

Her ses grøde. Der er planter med store brede blade som siv, men også mindre og mere forgrenede vandplanter.

Her ses milen, mens de forskellige bestanddele bliver fordelt ud. Øverst ligger der gammel kompost over grøde. Komposteringen starter når kompostvenderen

 Her ses milen efter 2-3 uger

Allerede i løbet af første uge var der store forskelle i temperaturudsving. Det viste tydeligt at grøden ikke kunne erstatte frisk græs. I de første 5 m med grøde og intet frisk græs, samt de næste 5 m med 15 % grøde og 15 % frisk græs, var der ikke den samme temperatur eller CO2 udvikling, som i resten af milen. De første 10 m nåede kun en temperatur på omkring 50 - 60 grader C, hvorimod resten af milerne nåede helt op på 60 - 70 grader C.

Grøden viste sig ikke at kunne erstatte frisk græs, men kan det måske skyldes, at det tørrede ud i to uger inden det blev tilført milen?

Milen med engafklip:
Engafklippet minder meget i strukturen om hø. Der er primært græs af forskellige typer og der er meget få tykkere stængler. Milen er delt op i en grundopskrift og 3 forskellige sammensætninger.
Grundopskriften udgør 10 % af volumen: Ler, kompost fra året forinden, køkkenaffald og maltaffald (fra bryggeriet).
1/3 af milens længde: 10 % Grundopskrift + 90 % engafklip
1/3 af milens længde: 10 % Grundopskrift + 70 % engafklip og 20 % halm
1/3 af milens længde: 10 % Grundopskrift + 50 % engafklip og 40 % halm

På billedet ses processen med at lave milen hvor de forskellige bestanddele bliver bragt ud i passende mængder. Det er svært at fordele materialerne ligeligt, men milen bliver mere homogeniseret når kompostvenderen kører det igennem. Den kører som regel igennem hver dag de første en til to uger.

Her ses engafklippet, som vi karakterisere som hø.

Milen blev sat op i sidste uge. Vi kan indtil videre konstatere, at temperatur udviklingen er høj, men at CO2 udviklingen er lav. Vi formoder at den store andel hø har gjort strukturen så luftig, at CO2 frit bevæger sig ud af milen og ikke opkoncentreres i kernen. CO2- og temperaturudvikling følger nemlig som regel hinanden, da det begge er tegn på nedbrydnings processerne. På baggrund af den observation valgte vi, efter en uge, at tilføre 5 % ekstra gammel kompost for at ændre strukturen. Desuden tilførte vi dagligt vand til milen når den blev vendt. Efter 10 dage kan vi nu se en højere opkoncentration af CO2 og en synligt anderledes struktur der er faldet lidt mere sammen. Processen løber nu i en bedre retning og den skulle forhåbentligt være færdig i løbet af 6-8 uger.

Kompost dagbog

Nu er der gået 3 uger siden vi startede med vores kompost forsøg.

To miler blev sat op. Forsøgs milen hvor halmen, i en strækning på 5 meter, blev delvist udskiftet med tagrør fra Nivå bugt. Den anden mile, basis kompost milen, er efter den "normale" kompost opskrift.

De to miler har opført sig vidt forskelligt hvor basis kompost milen har til tider været for våd og varm nogle steder mens forsøgs milen var mere tør og tog lidt længere tid at nå de høje temperature. Forskellen kan ses på billederne ned under.

Basis kompost milen

Forsøgs mile med tagrør

Vi har valgt at stoppe med basis kompost milen da vi har måtte indse at den er for våd og står ikke til at redde. 

Problemerne med basis kompost milen skyldes at der igennem vinteren har været tilføjet grøntsags affald fra gårdbutikken som så delvist er blevet nedbrudt inden vi startede milen. Det har gjort at grøntsags affaldet ikke har været i samme nedbrydnings stadier over hele milen. Da "opskriften" kræver frisk grøntsags affald, har dette ikke givet de optimale betingelser. Dette var et forsøg på at komme af med noget af det grønstags affald som produceres på gården over vinteren, men det viste sig at ikke være effektivt og det må vi tage i betragtning til næste år. Ved opsætningen blev der tilføjet for vådt kløvergræs. Hvilket har sæt for hurtigt gang i den og den blev for varm til tider og muligvis har den klasket sammen, især den midterste del af milen har givet problemer. I et forsøg på at redde milen prøvede vi at fjerne dele af det midterste styk og sprede det i de to ender af milen og tilsæt nyt materiale til midten af milen. Men det hjalp desværre ikke.

Kompost med tagrør til venstre og kompost kun med halm til højre

Forsøgs milen har til tider været for tør, og det skyldes at den ikke fik den samme mængde af vådt kløvergræs som basis kompost milen, og grøntsags affaldet var ikke så langt i nedbrydnings processen. Vi har tilføjet vand i to omgange og den fik lidt ekstra græs for at sætte mere gang i nedbrydningen. Det ser ud til at have hjulpet, og temperaturen og CO2 målingerne viser at den er på det rette spor.

Så er sæsonens store komposterings projekt skudt i gang.

Vi har sat to basiskompost miler op i uge 22. Samtidig har vi lavet første forsøg i en af milerne hvor der erstattet 1/3 af halmen med tagrør fra Nivå bugt. Det bliver spændende at se om tagrørene har potentiale til at erstatte halmen i vores kompost. 

Vi måler dagligt CO2 niveauet og temperaturen i milerne. Når CO2 niveauet nærmer sig 12-15% så vender vi milen for at tilføre ilt. Temperaturen skal ligge mellem 55-65° C for at destruere skadelige svampesporer, fluelarver og ukrudtfrø, samtidig med at de nyttige organismer ikke tager skade af de høje temperature.

Tagrør fra Nivå bugt tilsættes milen. Tagrørene udgør 1/3 af den totale volume af milen.

Her kan man bedre se tagrørene. Om dens kraftige struktur er egnet til at indgå i kompost vil tiden vise.

Lille portion af tagrør, har vi placeret i et kartoffel net som vi til hver en tid kan hive ud og se hvordan de ser ud i nedbrydnings processen.

Grøntsags affald, gammel kompost og lerjord bliver tilføjet milen. Gammel kompost tilfører milen de nødvendige mikroorganismer og regulerer pH og fugtighed mens lerjord er med til at danne ler-humus partikler.

Miller under opsætning, bagved høstes der kløvergræs. 

Kløvergræs er rigt på kvælstof, hvilket sætter gang i nedbrydningen hos mikroorganismerne.

Allerede et døgn efter opsætningen af milen nåede temperaturen op 60° C. I de første dage, efter opsætning, vender vi milerne dagligt for at holde temperaturen nede og til at tilføre ilt til processen. 

Cirkelkompost 2015 Intro

Nu er vi ved at gøre klart til at starte vores kompost projekt, Cirkelkompost 2015. Vi glæder os til at komme i gang. På Aarstiderne har vi i årevis haft fokus på kompostering. Det er vigtigt for os at så meget organisk affald bliver recirkuleret som muligt.

Fordelene ved at lave kompost er rigtig mange. Udover at der sker recirkulering af organisk materiale og næringstoffer, så er komposten med til at forbedre jordens struktur og dens evne til at holde på næringstoffer, bl.a. ved at danne humus. Til vores kompost blander vi grønt affald fra vores produktion med halm og frisk kløver græs. Men udover det kommer vi til at eksperimentere med afslået grønt materiale fra nærliggende plejetrængende naturområder. Idéen med at bruge plantemateriale fra disse områder, udover bedre naturpleje, er at afprøve om dette plantemateriale er velegnet i komposten og dermed om det muligvis kan erstatte noget, f.eks. halmen. Dermed kan vi inddrage det i den lokale recirkulering af næringstoffer. Vi kommer til med at afprøve tagrør fra Nivå Bugt strandenge, engafklip fra Langstrup Mose og Usserød å, tang fra stranden ved Helsingør, samt grøde afskåret i Usserød å. Det er tanken at noget af den færdige kompost skal distribueres til kommunens gartnere og de lokale institutioner i området, så de kan forbedre deres egen dyrkningjord og dermed afprøve kompostens egenskaber samtidigt med at de får kontakt til den lokale naturpleje.

Vi afprøver det færdige kompostmateriale som jordforbedring på egne marker, i krukker og plantekasser, samt i forsøg hvor komposten skal fortrænge den ikke fornybare resurse Spagnum, der bruger i 99% af al småplante produktion.

Vi vil løbende lægge ind billeder og blog over de næste uger og fortælle om vores projekts udvikling og resultater.

Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, og drives af Krogerup Avlsgaard i Humlebæk i samarbejde med Aarstiderne a/s

Her spredes komposten.